Dansk Erhverv stævner tre kommuner for hjælpemiddelfusk

Holstebro, Lemvig og Struer kommuner har sløjfet udbud og hjemtaget driften af deres fælles hjælpemiddelcentral, men det er gjort på et usagligt grundlag, mener Dansk Erhverv, som nu stævner kommunerne.
Foto: Polfoto Steen Wrem
Foto: Polfoto Steen Wrem

Hos Holstebro, Lemvig og Struer kommuner mener man, at driften af den fælles hjælpemiddelcentral kan varetages bedre af kommunerne selv end af de fire private virksomheder, som sidste år bød på opgaven. De har derfor valgt at hjemtage opgaven, men hos Dansk Erhverv mener man, at den hjemtagelse er lavet på et usagligt grundlag. Så nu stævner Dansk Erhverv de tre kommuner ved Klagenævnet for Udbud.

Det skriver Børsen.

"Vi har ikke tidligere rejst sager som den her, men det er så vigtig og principiel en sag, at vi gør det nu. Det er for nemt for kommunerne at hævde, at de har ret og bare hjemtage, når vi kan dokumentere sort på hvidt, at de private bydere er væsentligt billigere," siger adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.

Indtil nu har hjælpemiddelcentralen, som blandt andet har stået for lager, transport, indkøb og reparation af for eksempel kørestole og gangstativer, været drevet af Falck, men tidligere i år har man så sendt opgaven i udbud.

Opgaven skulle tildeles med 50 pct. af fokus på prisen og 50 pct. fokus på kvaliteten af udbuddet. Den billigste pris på 6,7 mio. kr. per år kom Zealand Care med, men udbuddet blev efterfølgende annulleret med henvisning til at det ville medføre en "væsentligt øget omkostning" i forhold til tidligere drift. Man mente altså at det var billigere at gøre det selv, men efterfølgende estimater har peget på, at det ville koste 9 mio. kr. om året, hvis kommunerne selv driver hjælpemiddelcentralen. Altså væsentligt mere end Zealand Cares bud.

Kommunerne afviser Dansk Erhvervs kritik og mener, at man ikke kigger på hele billedet.

Zealand Care vinder strategisk vigtigt udbud om drift af hjælpemidler 

Kommunale udbud sender medicoleverandør i minus

Life science-industrien i hårdt angreb på SKI: Hører ikke hjemme her 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også