MedWatch

Tidligere Novo Nordisk-forsker vil opbygge pipeline af fedtlevermidler billigt og hurtigt

Et svensk selskab satser på snart at tage en kandidat mod fedtleversygdommen NASH i klinikken. Samtidig har man to andre kandidater mod populære molekylære mål på området på vej. Selskabets teknologi og forretningsmodel kan ifølge topchef hjælpe til at opbygge en pipeline på ganske kort tid – men man får brug for en partner.

Foto: FRANDSEN FINN

Metabolismeforskeren Bert Benthem, der har en fortid i de danske selskaber 7TM og Novo Nordisk, er med sit selskab Inorbit Therapeutics gået på jagt efter partnerskaber eller investeringer i Bella Center i København til årets Bio-Europe-konference.

Målet er at sikre ressourcerne til at opbygge en pipeline af lægemiddelkandidater mod fedtleversygdommen ikke-alkoholisk steatohepatitis (NASH) – og gøre sig gældende på et område, der er blandt de absolut mest populære i den globale biotek- og medicinalindustri i disse år.

"Jeg tror, at vi sammen med et selskab, der vil satse på NASH-området, hurtigt kan etablere en pipeline," siger Bert Benthem til MedWatch om sine forventninger til fremtiden.

Optimismen bunder i selskabets særlige teknologiplatform og unikke forretningsmodel, som – ifølge Benthem – gør det muligt at tage lægemiddelkandidater gennem de tidlige udviklingsfaser markant hurtigere og billigere end andre selskaber.

Det har bevirket, at man med meget begrænsede ressourcer har gjort den første NASH-kandidat klar til såkaldt IND-characterization på blot ni måneder. Det er et af de sidste skridt, inden Inorbit kan starte kliniske studier med en lægemiddelkandidat.

"Hvis vi sikrer os finansieringen, kan vi være i mennesker ved udgangen af næste år," vurderer han.

To mand høj

Inorbit Therapeutics blev officielt stiftet i 2015 og har hjemme ved Astrazenecas Bioventure Hub i Göteborg. Men ifølge direktøren kom man først rigtig i gang i 2017, da man gennemførte en seed-finansieringsrunde. Pengene kom primært fra private investorer og den svenske startup-investor Almi Invest.

Inorbit beskriver sig selv som et virtual drug discovery and development company, og medarbejderbasen tæller udover Bert Benthem kun videnskabelig direktør Robert Judkins. Han har ligesom topchefen selv en fortid i Astrazeneca.

"Du kigger på halvdelen af selskabet," siger Bert Benthem og tilføjer:

"Vi har ingen laboratorier og laver ikke kemien selv. Vi bringer udelukkende idéer til live med CRO'er (kontraktforskningsorganisationer, red.) og samarbejdspartnere. Vores hænder bliver ikke beskidte."

En stor del af arbejdet bliver lavet i Indien, hvor Bert Benthem i forvejen har et godt netværk. Her kan det nemlig udføres både billigt og effektivt, særligt grundet lavere lønninger.

"Vi tager derhen, hvor vi har brug for at arbejdet bliver udført, og hvor vi kan få arbejdet udført omkostningseffektivt," tilføjer han.

Hvis vi sikrer os finansieringen, kan vi være i mennesker ved udgangen af næste år.

Bert Benthem, adm. direktør for Inorbit Therapeutics.

Kan bruges på flere områder

Den særlige forretningsmodel betyder altså, at Inorbit kan tage projekter frem igennem præklinisk og senere klinisk udvikling både hurtigt og billigt.

"Og du er ikke bundet af dine egne folks kompetencer. Hvis du vil gå fra én idé til en anden, er det lettere at finde en CRO, der kan gøre det fra én dag til den anden. Det giver rigtig meget fleksibilitet," siger han og forklarer videre:

"Big pharma begrænser jo også deres egen videnskab, forskning og discovery og indlicenserer fra biotek. Det er i princippet det samme bare på et andet niveau."

Arbejdsgangen i Inorbit er, at man identificerer velkendte molekylære mål, eller targets, i attraktive sygdomsområder, hvor såkaldt drug induced liver injury er et problem.

Det er en bivirkning, som har været skyld i en lang række fejlede projekter og tilbagekaldte produkter inden for forskellige sygdomsområder i årenes løb. Men Inorbit kan med sin teknologiplatform undgå det problem, mens man bevarer lægemidlernes virkning.

Det har i første omgang ført det unge selskab ind på området for NASH og den relaterede sygdom ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD), som i virkeligheden er samme sygdom på et tidligere stadie.

"I øjeblikket fokuserer vi på fedtlever. Men teknologien kan bruges på alle mulige terapeutiske områder," forklarer Bert Benthem og nævner infektionssygdomme som en mulighed længere ude i fremtiden.

Et populært mål

Pipelinen består for nuværende af tre projekter, hvoraf det fremmeste altså vil kunne tages i klinikken i slutningen af 2019.

Det er en såkaldt FXR-agonist, som er rettet mod proteinet farnesoid X receptor, også kaldet galdesyrereceptoren, som er udtrykt i høje niveauer i leveren og tarmen.

"Da vores ressourcer er begrænsede, fokuserer vi på FXR-agonisten. Jeg mener, vi har nok data nu til at overbevise en partner eller investor om at støtte det arbejde. Og havde vi satset fuldt ud på flere programmer, ville vi slet ikke have haft noget nu," siger Bert Benthem.

FXR er et af de indtil nu mest populære mål for NASH-behandlinger i industriens samlede pipeline, og selskaber som Gilead Sciences og Novartis udvikler FXR-agonister.

Det samme gør biotekselskabet Intercept, som med lægemidlet Ocaliva efter alt at dømme er det selskab i industrien, som er tættest på markedet med den i så fald første behandling mod NASH nogensinde.

Intercept fik allerede i 2016 godkendt Ocaliva i USA mod en sjælden, kronisk leversygdom, men i starten af i år smækkede FDA en såkaldt black box warning på midlet, da forkert dosering af det i flere tilfælde har medført alvorlige leverskader i patienter og sågar dødsfald.

"Jeg ved ikke, om det vil give problemer i NASH-indikationen," siger Inorbit-direktøren.

Vi arbejder nu med resterne fra noget andet, men området er også kun 6-7 år gammelt.

Bert Benthem, adm. direktør for Inorbit Therapeutics.

Repositionering af gamle midler

Udover FXR kigger det svenske selskab med sine to egne projekter mod to andre velkendte mål, proteinerne KHK og DGAT2.

I sidste uge annoncerede de to store farmaselskaber Novartis og Pfizer, at de har indgået en alliance om at udvikle og muligvis kombinere en række kandidater mod NASH.

"Novartis kommer med sin FXR-kandidat, og Pfizer kommer med KHK, DGAT2 and ACC. Vi har tre af de fire, så vi er slet ikke så dårlige til at vælge vores targets, vil jeg mene," lyder det fra Bert Benthem.

NASH er et ganske nyt terapeutiske område, da det er en sygdom, som er fløjet under radaren, men som nu er på markant fremmarch på grund af den bredere fedme- og diabetesepidemi i den vestlige verden.

En nylig analyse fra Globaldata peger på, at værdien af NASH-markedet i de syv største markeder i verden vil stige med gennemsnitligt 63 pct. årligt frem mod 2026 og ramme 18,3 mia. dollars det år.

Men da området er så nyt, famler selskaberne lige nu også en smule i blinde og prøver at føle sig frem.

"Vi arbejdede med en arbejdsgruppe i 2013 i Astrazeneca for at få NASH/NAFLD i gang og få opbygget en pipeline, men de droppede det, for ingen ville røre ved det. Og nu løber alle mod det," forklarer Bert Benthem og tilføjer:

"Men mange af de targets, vi kigger på nu, er bare repositionering af gamle midler, som fejlede i andre områder. Vi arbejder nu med resterne fra noget andet, men området er også kun 6-7 år gammelt."

Har brug for ressourcer

Inorbit er altså ved at udvikle lægemidler mod tre targets, som lige nu ligner gode bud på fremtidige behandlinger mod den mere og mere udbredte fedtlevertilstand.

Målet er officielt at selv tage kandidaterne frem til fase 2b-studier, inden man finder en partner. Og selvom det vil være optimalt i forhold til at maksimere værdien, så indrømmer Bert Benthem, at han er meget åben over for at udlicensere projekterne tidligere i forløbet.

Det skal dog være den rette partner, og ikke nødvendigvis et stort medicinalselskab, som bare overtager rettighederne og styringen. For det er ifølge direktøren en sikker vej til at få projektet nedprioriteret.

"Vi vil gerne selv stå for udviklingen af FXR-agonisten, men i kombination med en partner. Så vi vil samarbejde med andre selskaber, men ikke bare afgive rettighederne," siger han.

Alternativet til et partnerskab er at gå ud og rejse pengene til at gøre det selv, men ifølge direktøren fordrer venturemiljøet i hjembyen Göteborg ikke ligefrem, at man går den vej lge nu.

"Vi har brug for nye ressourcer. Men det er ikke let at skaffe pengene, og hvis vi ikke kan få det fra den ene side, så må vi gå til den anden," siger han og understreger:

"Jeg vil være meget tilfreds med at indgå et partnerskab med et mellemstort selskab, der har ressourcer til at forfølge det her projekt."

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier