Da Robert Langer i sit første forskningsjob som nyuddannet kemisk ingeniør på Boston Children's Hospital skulle søge om penge til et kræftprojekt, fik han ikke bare et afslag, men også en sviner med i bagagen:

"Robert Langer ved intet om biologi, og han ved endnu mindre om kræft," husker Robert Langer fortsat, at begrundelsen lød.

Afslaget var bare et af en række nederlag, som den nu prisbelønnede stjerneforsker led i starten af sin karriere.

Han søgte 20 job uden at få svar tilbage, inden han fik stillingen på Boston Children's Hospital. Han lavede otte andre ansøgninger om finansiering, som alle blev afvist. Da et firma senere for første gang greb en af hans opfindelser, lavede de ifølge Robert Langer "en eller to forsøg, og så gav de op."

"Det var mere end bare lidt deprimerende. Jeg var ked af det i adskillige måneder, men jeg tænkte: "Hvad er alternativet?" Jeg følte mig trist og deprimeret, men jeg ville blive ved, fordi jeg troede på det," siger Robert Langer til MedWatch.

Manden, der efter sigende vidste mindre end intet om kræft, havde forinden afslaget været med til at isolere det første stof, der kunne blokere blodtilførslen til kræfttumorer, og Robert Langer havde udviklet den første mikro-beholder, der var i stand til at levere det stof som et lægemiddel.

Opdagelserne danner i dag grundlag for kræftmidler af typen angiogenesehæmmere, som for eksempel tæller Roches Avastin, der blev godkendt i 2001 og fortsat sælger for 44 mia. kr. årligt.

"Jeg tror, at de mest succesfulde forskere er dem, der kan håndtere nederlag. Du kommer til at blive afvist – især hvis du laver noget, som er vigtigt," siger Robert Langer.

"Du er nødt til at blive ved med at fortælle dig selv, at det nok skal lykkes," fortsætter han.

Afslag førte til det første firma

For Robert Langer blev løsningen på misæren i sidste ende at starte sit eget selskab. Han oprettede sit første firma, Enzytech, i midten af 80'erne, ti år efter hans ansættelse på Boston Children's Hospital, som videreudviklede hans mikro-beholdere, og som i 1992 blev købt for 30 millioner dollar af det irske medicinalselskab Alkermes.

I dag ejer Robert Langer over 1300 patenter, hvoraf 350 er licenseret til medicinalselskaber, og han har været med til at stifte ca. 40 virksomheder. Hans CV indeholder en tre sider lang opremsning af de hundredevis af hæderspriser, han har vundet i sin karriere.

Og så bruger den 70-årige stjerneforsker sin tid på at hjælpe og inspirere andre, der for eksempel kunne have lyst til at starte en virksomhed.

"At starte en virksomhed er én ting, man kan gøre, men det er ikke det eneste, man kan gøre. Det handler om den enkelte forskers mål," siger Robert Langer.

"Jeg er ingeniør, og jeg vil se den forskning, jeg laver, nå ud til offentligheden. Og jeg besluttede af frustration at tage en aktiv rolle i den proces," siger han videre.

Vær klar, før du starter en virksomhed

Robert Langer har noget nær en tjekliste af punkter, som han mener, man skal overveje, hvis man som medicinsk forsker vil kaste sig ud i et forretningseventyr.

"Du skal have en fornuftig mængde indledende resultater. Du vil som det mindste ideelt set gerne have et proof of concept i en dyremodel. Så har du en fornuftig sandsynliggørelse af, at dit projekt vil lykkes i forhold til sikkerhed og effekt," siger Robert Langer.

"Ideelt set skal du også have en idé, som du er den første person, der udfører. Men den første har selvfølgelig ikke altid været den bedste," siger Robert Langer videre.

Samtidig kommer Robert Langer hurtigt ind på vigtigheden af at have et godt og bredt funderet patent.

"Folk tænker ofte ikke på det på den her måde, men hvis du får dit patent godkendt i første hug, så har du nok ikke opstillet et bredt nok krav. Så på en måde er et afslag ikke så skrækkelig en ting. Og jeg vil også bare pointere igen, at alle får afslag," siger Robert Langer.

Patenter er værd at kæmpe for

Robert Langer har selv, i bestræbelserne på at få udstedt sine over 1300 patenter, haft en del diskussioner på patentkontoret, og han opfordrer flere forskere til at lægge kræfter i det samme.

"Man skal selvfølgelig lytte til patentudstederen, men der er to mulige situationer: Enten har patentudstederen ret, eller også tager de fejl. Hvis de har ret, så skal du finde ud af, hvordan du opstiller de rigtige krav. Hvis de tager fejl, så må du forklare dem, hvorfor de tager fejl," siger Robert Langer.

Da Robert Langer tilbage i 70'erne skulle tage patent på den mikro-beholder, som dannede grundlag for hans første virksomhed, blev han afvist fem gange hos patentudstederen, fortæller han.

Derfor medbragte Robert Langer på sit sjette besøg hos patentkontoret en videnskabelig artikel, hvori fire forskere havde kaldt Robert Langers forskningsresultater med mikro-beholderen for "overraskende."

Ifølge Robert Langer krævede patentudstederen derefter, at han indsamlede skriftlige udsagn fra alle fire forskere, der bekræftede, at de rent faktisk anså mikro-beholderen for at være "overraskende," og først da Robert Langer leverede de udsagn, fik han udstedt patentet, der altså senere var 30 mio. dollar værd.

"Nogle gange skal der bare lidt af en forhandling til," siger Robert Langer.

"Måske er jeg bare stædig"

Robert Langer foretager i dag sin forskning på sit eget laboratorium, The Langer Lab, på Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han har ca. 60 forskningsstuderende under sig.

De fleste af Robert Langers projekter drejer sig om at udvikle nye måder at levere og frigøre medicin på, ligesom hans allerførste mikro-beholder til angiogenesehæmmere.

I øjeblikket arbejder Robert Langer blandt andet på en form for kunstig bugspytkirtel, insulin i pilleform, super-langtidsvirkende piller til fattige lande, og en chip, der kan dosere medicin i kroppen gennem et elektrisk signal udefra.

Når han specielt fokuserer på levering af lægemidler, har det både rod i hans uddannelse som kemisk ingeniør og en idé om, at netop det område har massivt potentiale.

"Du kan bryde mulighederne ned i to dele: Lægemidler, som allerede eksisterer, som du kan gøre bedre, og lægemidler, som endnu ikke eksisterer, som aldrig kommer til at fungere, med mindre vi finder på nye måder at levere dem på," siger Robert Langer.

Derudover har Robert Langer for nylig været med til at stifte RNA-selskabet Moderna Therapeutics, som tidlige investorer ifølge amerikanske medier har værdisat til 49 mia. kr., og som ifølge samme medier har kurs mod en børsnotering, der i så fald vil blive den største nogensinde inden for biotek.

Spørger man Robert Langer, hvor han selv mener at have fået sin virkelyst og viljestyrke fra, så har han for en gangs skyld ikke noget godt svar.

"Jeg kender ikke svaret til det spørgsmål. Det er sikkert genetisk. Noget jeg har fået fra min mor og far. Eller måske er jeg bare stædig," siger han.