Amerikansk stat beskylder Novo Nordisk for prisfusk

Novo Nordisk er sammen med konkurrenterne Sanofi og Eli Lilly blevet centrum i en sag om påstået snyd med priserne.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Af ritzau finans

Statsanklageren i den amerikanske delstat Minnesota, Lori Swanson, har lagt sag an mod Novo Nordisk og dets to konkurrenter franske Sanofi og amerikanske Eli Lilly med påstand om, at de tre insulinproducenter snyder med priserne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Ifølge stævningen, som er indgivet ved retten i Trenton i New Jersey, har selskaberne kraftigt løftet listepriserne på insulin, med en tredobling siden 2002, mens man samtidig har fastsat "hemmelige, lavere" nettopriser til visse sygesikringskasser gennem rabataftaler.

Som en konsekvens af det har patienter med dyrere sygeforsikringer, patienter uden forsikringer og pensionister, dækket gennem offentlige sygesikringer, betalt mere, anføres det ifølge Reuters.

Af de tre selskaber har kun Novo Nordisk udtalt sig og over for Reuters og kommenteret, at man er "engageret i etik og regeloverholdelse i måden, vi støtter patienter".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også