Svensk mundplaster får millionbidrag fra EU

Den svenske bioteksvirksomhed Klaria har fået støtte fra EU's Horizon 2020-program til den forsatte udvikling af en smertebehandling via selskabets mundhuleplaster.
Foto: Julia Freeman-Woolpert / Stock.Xchng
Foto: Julia Freeman-Woolpert / Stock.Xchng

Godt 2 mio. euro - ca. 15 mio. danske kr - er på vej til den svenske biotekvirksomhed Klaria fra EUs støtteprogram for forskning og innovation, Horizon 2020.

Bidraget skal gå til den fortsatte udvikling og forberedelser til markedslancering af selskabets migrænebehandling KL-00119, der frigives via et særligt plaster, der fæstnes i mundhulen, hvor det over en periode frigiver den aktive lægemiddelbehandling.

KL-00119 skal ifølge virksomheden forbedre mulighederne for akut smertebehandling til migrænepatienter, og i første omgang satser virksomheden på en amerikansk og europæisk lancering.

Foruden migræne undersøger virksomheden muligheden for at anvende dets plaster til smertebehandling af kræftpatienter samt som en mulighed for at forhindre bevidst eller ubevidst opioid-overdosis, som canadiske Purdue Pharma har købt de globale rettigheder til.

Klaria er noteret på Nasdag-børsen i Stockholm.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også