Mens J.C. Jacobsen herhjemme er ensbetydende med gyldne øl i grønne flasker, så er det mindre velkendt, at bryggerens virksomhed også har stået for et af de mere kuriøse kapitler af den danske life science-industris historie.

Siden 80'erne har Carlsberg stået bag stiftelsen af fire medicinske biotekselskaber, som alle var et biprodukt af koncernens forskning i ølbrygning, fortæller professor Klaus Bock, der besad forskellige chefstillinger i Carlsbergs forskningsafdeling fra 1988 til 2001 og var koncernens øverste forskningschef fra 2001 til 2007.

"Man forskede meget bredt på Carlsberg Laboratorium, så ledelsen besluttede, at hvis man kunne lave noget forretning ud af de opdagelser, der ikke passede ind i kerneforretningen, så ville det være fint," siger Klaus Bock til MedWatch.

Samme toner lyder fra Ole Thastrup, der var chef for Carlsbergs medicinske Biosector-afdeling fra 2002 til 2006, og i dag er adm. direktør for et af de life science-firmaer, der kom ud af bryggeriets forskning: 2curex.

"Hele forståelsen bag ølbrygning baserer sig på biotek, så du kan sige, at Carlsberg har arbejdet med biotek siden 1800-tallet," siger Ole Thastrup.

"På Carlsberg Laboratorium, som var Carlsbergs forskningcenter, blev der udviklet en række ting, som ikke direkte understøttede ølforretningen. Men man tænkte, at der kunne være et potentiale i at bruge de kompetencer inden for andre områder," siger han.

Det betød, at bryggeriet kom til at stå bag et væld af spinoutselskaber, der beskæftigede sig med alt fra vaskepulver til fiskefilettering. Og det betød også, at Carlsberg begav sig ud i life science-lindustrien med fire forskellige selskaber: Carlbiotech fra 1980, Combio fra 2000, Versamatrix fra 2004 og 2curex fra 2006.

Cirka samtidig med udskillelsen af 2curex i 2006 valgte Carlsberg imidlertid at droppe satsningen på medicinske spinouts for at frigøre tid og penge.

"Det endte med at tage for mange ressourcer fra topledelsen i bryggeriet, hvilket ikke rigtig var rimeligt," siger Klaus Bock.

"Man sagde, at man ikke længere ville bruge ressourcer på spinouts - nu skulle man i stedet fokusere på kerneforretningen. Så det blev min opgave at lukke butikken, fordi jeg havde været med til at starte mange af selskaberne. Omkring 2007 var det slut," siger han videre.

Men Carlsbergs fire medicinske spinouts efterlod sig siden spor verden over, og trækker i dag tråde til Novo Nordisk, Israel, Schweiz og Sverige.

1980: Peptideventyret Carlbiotech er nu hos Kåre Schultz

Carlsbergs første skridt ud i life science-industrien kom med biotekselskabet Carlbiotech, som blev stiftet i 1980.

Carlbiotech blev oprettet på baggrund af Carlsbergs forskning i kunstig fremstilling af peptider, peptidsyntese, som viste potentiale inden for udvikling af lægemidler.

Selskabets adm. direktør var Jack Taaning Johansen, der siden blandt andet har været bestyrelsesmedlem i Symphogen, 7TM Pharma og formand i Exiqon.

På baggrund af den forsking forsøgte Carlbiotech senere forgæves at udvikle et middel mod hiv-induceret demens og et middel mod glaukom (grøn stær).

I 1989 fusionerede Carlbiotech med det australske selskab Peptide Technology og skiftede navn til Peptech. Det selskab blev børsnoteret i Australien og skiftede i 2007 igen navn til Arana Therapeutics, inden det blev købt af det amerikanske medicinalselskab Cephalon for 203 mio. dollar i 2009.

I dag står den danske Teva-topchef Kåre Schultz med resterne af Carlbiotechs historie, da israelske Teva i 2011 opkøbte Cephalon for 6,8 mia. dollar.

2000: Combio endte som en schweizisk møgaktie

Carlsbergs anden medicinalsatsning kom ved årtusindeskiftet, da biotekselskabet Combio blev spundet ud fra bryggeriets forskningslaboratorie.

Combios forretning var bygget på en platform til udvikling og opdagelse af nye lægemidler, og samtidig havde selskabet også tre prækliniske lægemiddelkandidater i pipelinen.

Combios adm. direktør var Martin Bonde, som indtil for nylig var formand for brancheforeningen Dansk Biotek og som i dag er adm. direktør for norske Vaccibody, og selskabet hentede 70 mio. kr. til sit projekt hos en række investorer, heriblandt Novo A/S (i dag Novo Holdings).

I 2004 fusionerede Combio med det schweiziske biotekselskab Arpida, som inden da havde samarbejdet med Combio om at udvikle antibiotika.

Arpida var børsnoteret i Schweiz, men mistede næsten hele sin værdi på børsen, da selskabets fremmeste lægemiddelkandidat, en form for antibiotika, blev afvist af sundhedsmyndighederne samtidig med, at finanskrisen begyndte at hærge.

På sit højeste i juli 2007 kostede en Arpida-aktie 30,8 schweizerfranc. I januar 2009 lød prisen på 0,6 schweizerfranc.

Samme år blev Arpida opkøbt af det dansk-schweiziske biotekselskab Evolva, som dermed overtog Arpidas plads på børsen, men som siden valgte at skifte spor væk fra lægemiddeludvikling. Evolva leverer nu i stedet ingredienser til fødevareindustrien.

2004: Versamatrix blev slugt af Novo Nordisk

Carlsbergs tredje medicinske spinout var biotekselskabet Versamatrix.

Forretningsidéen bag Versamatrix var at udvikle mikroskopiske polymerkugler, som kunne bruges til at rense stoffer og lægemidler for uønskede molekyler.

Selskabet fik tilført 25 mio. kr. fra Carlsberg til at udvikle projektet, og det var et projekt, der hurtigt trak opmærksomhed fra den etablerede danske life science-industri.

I hvert fald lagde Novo Nordisk 50 mio. kr. på bordet for at overtage Versamatrix i 2007 - tre år efter stiftelsen - som derefter flyttede ind hos Novo og droppede Versamatrix-navnet.

2006: 2curex lever videre på den svenske børs

Den fjerde og sidste medicinske satsning, der kom fra Carlsberg, er også den eneste, der fortsat lever videre under sit oprindelige navn.

2curex med Ole Thastrup i spidsen er stiftet på en række idéer og patenter fra Carlsberg-tiden, fortæller han. Selskabet har udviklet en test, der skal hjælpe kræftlæger med at bestemme, hvilken behandling og hvilke lægemidler, der vil være mest effektive til et behandle en given patients kræftsygdom.

"Der er nogle grundlæggende aspekter, som vi tog med fra Carlsberg. Den grundlæggende idé om individualiseret behandling udsprang fra Carlsberg, vi har bare lavet den ændring, at vi ikke vil lave individuel behandling med nye lægemidler, men ved at kombinere os frem med de lægemidler, der allerede eksisterer," siger Ole Thastrup.

"Derudover har vi nogen patenter med, som relaterer sig til lægemiddeludvikling, og vi har faktisk også en lægemiddelkandidat, som vi ikke har forfulgt," fortsætter han.

2curex gik i november 2017 på First North-børsen i Stockholm, hvilket indtil videre har været en god oplevelse for både selskabet og dets investorer, da aktien er steget 160 pct. fra noteringskursen.

Ole Thastrup regner med at lancere 2curex' kræfttest til salg i 2020, men er allerede nu på hospitalsturné for at fremvise testen og gøde jorden for et fremtidigt salg.

ØK og Mærsk forsøgte sig også

Carlsberg er ikke den eneste danske erhvervskæmpe, der har forsøgt sig med et eventyr i life science-verdenen.

Et nævneværdigt eksempel er det nu forfaldne Østasiatisk Kompagni, som i 1946 stiftede biotekselskabet Dumex, der siden producerede antibiotika.

I 1983 blev det selskab købt af det norske medicinalselskab Apothekernes Laboratorium (A.L.), som i 1994 blev til Alpharma. I 2008 blev en del af Alpharmas forretning skilt ud i det danske firma Xellia Pharmaceuticals, som blev købt i 2013 af Novo A/S (Novo Holdings) for 4 mia. kr., og som i dag fortsat producerer antibiotika under Xellia-navnet.

Også Mærsk har forsøgt sig i life science-industrien, da konglomeratet i 1968 købte plastsprøjte-producenten Pharma-Plast. Det firma skiftede i 1996 navn til Maersk Medical, og blev i 2002 solgt til kapitalfonden Nordic Capital, som omdøbte virksomheden til Unomedical.

Unomedical blev i 2008 solgt til det britiske medicoselskab Convatec, der har Novo Holdings som storinvestor.

Hospitalsturné skal bane vejen for 2curex' kræfttest