MedWatch

Zealand sælger retten til royalties på diabetesmidler for 1,3 mia

Zealand Pharma har solgt rettighederne til de royalties og milepæle, som selskabet i fremtiden stod til at få fra salget af diabetesmidlerne Soliqua og Lyxumia. Prisen er 1,3 mia. kr.

Zealand Pharma kan se frem til en milliardindtægt fra investeringsfirmaet Royalty Pharma. | Foto: Zealand Pharma

Biotekselskabet Zealand Pharma har torsdag aften solgt retten til fremtidige royalties og kommercielle milepæle fra sine diabetesmidler Soliqua og Lyxumia, som markedsføres af Sanofi.

Aftalen sikrer Zealand Pharma en betaling på 205 mio. dollar (1,3 mia. kr.), som kommer i kassen senere i september.

Køberen er selskabet Royalty Pharma, som er et investeringsfirma, der tjener penge på at købe netop rettighederne til biotekselskabers fremtidige royalties og milepæle.

Ifølge Britt Meelby Jensen, adm. direktør i Zealand Pharma, vil indtægten fra salget sørge for, at selskabet kan føre flere af sine pipelinehåb frem til markedet.

"Salget af fremtidige royalties gør det muligt for os at accelerere vore aktiviteter og bringe vore egne fuldt ejede kandidater hele vejen til markedet, hvilket er i tråd med vore strategiske mål," skriver Britt Meelby Jensen i en pressemeddelelse.

Hun nævner specifikt, at pengene blandt andet skal gå til selskabets forestående fase 3-studier med glepaglutid mod korttarmssyndrom og dasiglucagon mod medfødt hyperinsulinisme (CHI).

Fremtidssikrer indtjeningen

Franske Sanofi har gennem milepæle og royalties på diabetesmidlerne leveret finansiering til Zealand siden 2003, men nu har det danske biotekselskab ønsket at fremtidssikre den indtjening, forklarer Mats Blom, finansdirektør i Zealand Pharma.

"Siden vi hverken har indflydelse på eller overblik over fremtidige indtægter, giver salget af royalties os finansiel sikkerhed," skriver han i pressemeddelelsen.

I forbindelse med modtagelsen af salgssummen vil koncernen indfri en udestående royalty-obligation på 24,7 mio. dollar (158 mio. kr.), hvorefter Zealand vil være gældfri.

Zealand oplyser samtidig, at det trods salget af rettighederne fortsat er berettiget til en betaling på 15 mio. dollar (96 mio. kr.) fra Sanofi, som ventes i 2020.

Ifølge Zealand Pharma kunne de resterende milepælsbetalinger, som selskabet altså nu har solgt til Royalty Pharma, maksimalt løbe op i 85 mio. dollar (545 mio. kr.), og hertil kommer så indtjeningen fra royalties.

Analytiker: Zealands milliardsalg er et fint strategisk træk

Zealand-aktien tordner i vejret efter salg  

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier