Regeringen vil også give MSD's HPV-vaccine til drenge

Når regeringen torsdag præsenterer sit forslag til næste års finanslov bliver det blandt andet med penge til også at tilbyde 12-årige drenge gratis vaccination mod HPV.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Fra sommeren 2019 vil også danske drenge i 12-årsalderen gratis kunne blive vaccineret mod Humant Papillovirus (HPV), der hos både drenge og piger kan forebygge kræftsygdomme.

I hvert fald hvis det står til regeringen, der vil bruge de forestående finanslovsforhandlinger til at sikre finansiering af en udvidelse af vaccinationsprogrammet, hvor danske piger siden 2009 gratis har fået tilbudt HPV-vaccination.

"Vi ved, at HPV-vaccinen også hos drenge kan mindske risikoen for nogle kræftformer og en række sygdomme. Vaccinen kan virke forebyggende mod analkræft, og meget tyder på, at den også kan mindske risikoen for kræft i mund og svælg – noget, der desværre rammer stadig flere unge mennesker. Derfor vil vi nu prioritere, at unge drenge også skal tilbydes vaccinen. Det handler selvfølgelig også om ligestilling, og om at drenge og piger skal have de samme sundhedstilbud,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.

Indtil nu har tilbuddet om HPV-vaccine til drenge kun været et tilbud til bi- eller homoseksuelle drenge, som en del af en forsøgsordning, der trådte i kraft i starten af 2018.

Statens Serum Institut skiftede i 2017 leverandør til vaccinationsprogrammet, da MSD vandt et udbud, der betød, at selskabets Gardasil 9-vaccine erstattede GlaxoSmithKlines Cervarix-vaccine.

Tilliden til hpv-vaccinen næsten genoprettet

Kræftens Bekæmpelse anbefaler HPV-vaccine til drenge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også