Alm. Brand Markets tror på opjustering fra Novo Nordisk

Nye amerikanske recepttal understøtter Alm. Brand Markets forventning om, at Novo Nordisk i forbindelse med halvårsregnskabet vil løfte dets forventninger til året.
Foto: PR/Alm. Brand
Foto: PR/Alm. Brand
AF RITZAU FINANS

En positiv salgsudvikling på det amerikanske marked kan få Novo Nordisk til at løfte sin prognose for hele året, vurderer Alm. Brand Markets.

Det sker på baggrund af de seneste amerikanske recepttal, som følger den forudgående stærke overordnede trend, skriver Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets, i en analyse.

"Det understøtter vores forventning om, at en opjustering af 2018-guidance kan være på vej i forbindelse med andet kvartal," skriver han.

Ifølge Michael Friis Jørgensen viser recepttallene, at både Levemir og Tresiba fortsat vokser i det moderne segment med omkring 15 pct. mod 10 pct. igennem det meste af i fjor. Hertil fastholder midlerne Victoza og Ozempic deres markedsandel i GLP1-markedet, som fortsætter med at vokse omkring 22-24 pct., noterer aktieanalytikeren.

Endelig bider Michael Friis Jørgensen også mærke i, at fedmemidlet Saxenda fortsat ligger på kurven for at nå markedets forventninger for 2018, på trods af at denne uge har vist et markant fald i recepter.

Det er dog ikke unormalt, da recepterne kan være præget af store udsving. Inden regnskabet for årets andet kvartal, der offentliggøres 8. august, venter Novo for helåret en vækst i salget på 3-5 pct. målt i lokal valuta.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også