Chr Hansen ser milliardpotentiale i fase 3-middel mod peanutallergi

Ingredienskoncernen Chr. Hansen bevæger sig ind på medicinalområdet med et samarbejde om en immunterapi i fase 3 mod peanutallergi, og selskabets finansdirektør mener, at markedet for den slags midler vil nå 10 mia. dollar inden for få år.
Foto: Sison Patrick/AP
Foto: Sison Patrick/AP

En ny immunterapi mod den gængse peanutallergi får ledelsen hos ingredienskoncernen Chr. Hansen til at drømme om milliarder.

Det skriver Børsen.

Markedet for den type midler vil nemlig nå op på 10 mia. dollar (64 mia. kr.) i 2025, spår Chr. Hansens finansdirektør Søren Westh Lonning, som samtidig siger, at markedet er interessant for virksomheden af flere årsager.

"Det er en af de farligste allergier, du har, fordi det kan føre til anafylaktiske chok, som du rent faktisk kan dø af. Så det er interessant ud fra en human vinkel, at man kan bidrage, og det er en interessant kommerciel mulighed," siger Søren West Lonning til Børsen.

Chr. Hansen udvikler immunterapien i samarbejde med det australske biotekselskab Prota Therapeutics, som gør klar til at starte et fase 3-forsøg med terapien i USA.

Og det er ikke den eneste gang, at Chr. Hansen, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af, bevæger sig ind på medicinalområdet.

Selskabet har for nylig haft held med at udvikle en bakteriestamme - et probiotikum - som har vist sig at forebygge de skader, som det smertestillende kodimagnyl og aspirin laver i tyndtarmen.

Chr. Hansen indgår samarbejde om immunterapi mod peanutallergi

Chr. Hansen vil stoppe huller i tarmen med probiotika 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også