Den danske biotekvirksomhed og kontrakforskningsorganisation Gubra har indgået et nyt partnerskab med den globale diabetesorganisation JDRF om udviklingen af en særlig slags "intelligent" insulin, som har potentiale til at overflødiggøre nuværende måltidsinsuliner og basalinsuliner til behandling af insulinafhængig diabetes.

"Det er simpelthen en helt ny type insulin," siger Keld Fosgerau, der er videnskabelig direktør for Gubra, til MedWatch.

Der er tale om det, der betegnes som en glukose-responderende insulin (GRI). Det er et produkt, der er lavet til selv at fornemme, når diabetikeres blodsukkerniveau bliver for højt og frigive insulin i passende mængder. Og det kan meget vel vise sig at være det næste store skridt fremad på et område, som ikke har oplevet de helt store revolutioner i de seneste årtier.

"Siden insulin kom på markedet for omkring 100 år siden, har man arbejdet rigtig meget med kinetikken, altså hvor hurtigt det bliver skilt ud, og hvor hurtigt eller langsomt det virker," forklarer forskningschefen.

I løbet af årene er man gået fra at bruge insulin skabt fra grise og køer til insulin fra mennesker, og frem til de laboratoriefremstillede insulinanaloger, der nu markedsføres som henholdsvis langtidsvirkende basalininsuliner, der skal tages én gang om dagen, og de hurtigvirkende måltidsinsuliner, som skal tages omkring måltider.

Kan gøre nuværende produkter forældede

Diabetes er en sygdom, som skyldes, at kroppen mister sin evne til at producere eller effektivt bruge insulin.

I forbindelse med type 1-diabetes er det kropens eget immunforsvar, der ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Det betyder, at patienterne skal have daglige insulinsprøjtninger med basalinsuliner såsom Novo Nordisks Levemir eller Tresiba eller Sanofis Lantus og kortidsvirkende insulin ved måltider i form af produkter som Novolog og Fiasp fra Novo eller Humalog fra Eli Lilly.

I forbindelse med den mere livsstilsbestemte sygdom type 2-diabetes ødelægges betacellerne over længere tid, men her kan insulinbehandling også blive nødvendig, når sygdommen er meget fremskreden.

Med nuværende insulinpræparater er der dog det problem, at patienterne hele tiden skal måle deres blodsukkerniveau og har stor risko for at tage for meget insulin. Det kan føre til farlige tilfælde af for lavt blodsukker, kendt som hypoglykæmi, og det kan give en række komplikationer og i sidste ende være livstruende.

"Nuværende insulinprodukter har aldrig løst det problem, at man med en ødelagt bugspytkirtel, som det ses i mange diabetikere, mister evnen til at udskille en afpasset insulinmængde som respons på det aktuelle blodsukkerniveau," forklarer Keld Fosgerau.

MedWatch: Kan det her overflødiggøre nuværende insulintyper i fremtiden?

"Ja, hvis du tager de helt lange briller på, så er det præcis det, der kan ske. Du får en glukose-sensistiv måltidsinsulin og en basalinsulin i et molekyle," siger han.

Kan mærke sukker

Gubra har helt konkret sat en fedtkæde på et insulinmolekyle, ligesom man gør, når man f. eks. skal gøre insulinanaloger langtidsvirkende. Men i dette tilfælde har Gubra også sat en "linker" på, som "kan mærke, hvor meget sukker der er".

Insulinet cirkulerer i kroppen i inaktiv form i et depot, og når så blodsukkeret stiger i forbindelse med måltider, så går linkeren i stykker, og der frisættes aktivt insulin i en passende mængde, som igen nedbringer blodsukkeret.

"Fidusen er, at det sker momentant, når sukkeret er for højt, og forsvinder igen, når sukkeret er lavt, ligesom bugspytkirtlen selv kan gøre det," siger Keld Fosgerau.

"Vi forestiller os, at det vil være lidt ligesom at tage en basalinsulin én gang om dagen, og så skal man ikke tænke mere på det. Man skal ikke tænke på, om man tager for meget, og man skal ikke tænke på at tage en måltidsinsulin ved siden af. For den ligger i depotet," tilføjer han og påpeger, at man også undgår hypoglykæmi og altså får et både sikrere og mere effektivt lægemiddel.

2-3 år fra klinikken

Drømmen om et færdigudviklet produkt ligger dog fortsat nogle år ude i fremtiden, og Gubra er endnu to til tre år fra at kunne gå ind i kliniske studier med en lægemiddelkandidat.

"Vi har kemisk proof-of-concept. Det vil sige, at vi har vist på molekyleniveau, at vores stoffer er følsomme over for sukkeret. Og så har vi de første stærke prækliniske data også. Men det er jo på et tidligt niveau," siger Keld Fosgerau, men tilføjer:

"Finansieringen fra JDRF betyder, at vi nu kan lave et meget bredere præklinisk program. Så vi booster antallet af stoffer, vi kan lave, mange gange og kommer 3-4 gange op i tempo. Tricket er at finde det rigtige tidspunkt for insulinen at blive frisat. Det virker på tegnebrættet, men der er selvfølgelig stadigvæk noget finjustering. Det er det, vi skal lave nu."

JDRF har ydet forskningsstøtte til Gubra i det nye partnerskab, som til at begynde med løber et år. Selskabet vil ikke afsløre beløbets størrelse, men Keld Fosgerau siger, at det er "en væsentlig finansiering, som giver gode muligheder for virkelig at accelerere projektet."

"JDRF er en kæmpeorganisation og virkelig patienternes talerør, så derfor er vi selvfølgelig glade for at lige præcis de er interesserede i at finansiere vores projekt. Det betyder, vi har fat i noget, der kan gøre en forskel for patienterne," tilføjer han.

JDRF – eller Juvenile Diabetes Research Foundation – er den største non-profit-organisation i verden inden for forskning i type 1-diabetes. Herhjemme går den under navnet Børnediabetesfonden.

Storaktørerne fokuserer også på området

Gubra er langt fra det eneste selskab, som arbejder på at få udviklet denne nye type "intelligente" insulin. Flere selskaber og forskere satser også på området, og for nogle år siden var JDRF ligefrem ude og opfordre forskere til at komme til dem med projekter inden for glukose-responderende insulin.

Foreningen har allerede et samarbejde med Sanofi på området. Samtidig købte Merck/MSD i 2010 selskabet Smartcells, der arbejdede på en GRI, for 500 mio. dollars, ligesom forskere fra Novo Nordisk har kørt studier på området.

"Det er et drømmeprodukt for de tre store insulinproducenter, Novo, Lilly og Sanofi, så de kigger helt sikkert på området. Og patientforeninger har et ønske om at kunne give sådan en behandling til patienterne," siger Keld Fosgerau og tilføjer:

"Der er ikke andre, som er nået særligt langt på området. Merck var dem, der var nået længst. Men de er aldrig kommet videre. Der er mig bekendt ikke nogen, der har noget i klinikken, og mig bekendt er der præklinisk ikke nogen, der er nået længere, end vi er."

Og det er ikke udelukket, at en af de store insulinaktører i fremtiden kan blive involveret i projektet. I hvert fald planlægger Gubra at alliere sig med en større partner, når projektet er blevet mere modent.

"Vi er business-to-business og har allerede et samarbejde med Boehringer Ingelheim, og det er tanken, at det her kan blive til et tilsvarende samarbejde på insulinområdet. Timingen afhænger dels af, hvor god en aftale, vi kan få. Vi går næppe selv i klinik, så det vil sandsynligvis være i samarbejde med en stor farmavirksomhed. Men vi er i stand til at udvikle det helt frem til klinikken," fastslår forskningschefen.

Gubra har tidligere haft et samarbejde med Sanofi om udvikling af mave-tarm-peptider til potentielle behandlinger inden for fedme og diabetes, som man afsluttede i september sidste år.

Dansk biotekspire afslutter samarbejde med Sanofi

Gubra indgår milliardaftale med big pharma

Gubra-direktør sigter efter flere big pharma-partnerskaber

Gubra fortsætter eksplosiv vækst og leverer rekordresultat i 2017

Investormodvilje førte til væksteventyr for Gubra