Genmab-rival søger dobbeltnotering til kræftudvikling

I et forsøg på at skaffe finansiering til videreudviklingen af sin kræftportefølje, har tyske Morphosys, en af Genmabs mindre rivaler, sat gang i en dobbeltnotering.
Foto: MorphoSys/ PR
Foto: MorphoSys/ PR

Tyske Morphosys har brug for penge, hvis selskabet skal skrue op for udviklingen af sin kræftportefølje.

Og derfor søger selskabet nu at rejse 150 mio. dollars i en amerikansk børsnotering, hvilket vil betyde, at Morphosys bliver dobbeltnoteret – tilbage i 1999 blev Morphosys noteret i Tyskland til 26 mio. euro.

Det skriver FierceBiotech.

Med 150 mio. dollars ekstra vil selskabet være i stand til at smide 225 mio. euro i udviklingen af MOR208. Ideen er at CD19-antistoffet skal etableres som en rival til de nye CAR-T-terapier i en række kræftindikationer, herunder diffust storcellet b-celle lymfom (DLBCL), en af de indikationer som Genmab også tidligere har overvejet at kaste sig over.

Yderligere 90 mio. skal afsættes til en udbygning af Morphosys’ kommercielle struktur, så man på sigt kan beholde flere af rettighederne til midlet.

Udviklingen af MOR202, som er en potentiel, men lille rival til Genmabs Darzalex vil modtage 20 mio. dollars til kliniske studier i knoglemarvskræft og ikke-småcellet lungekræft.

Genmab-rival forsøger sig med hurtig godkendelse af blodkræftmiddel

Genmab-rival vil rykke nyt middel i klinikken hver 18. måned

Tysk biotekselskab går i fase 3 med kræftmiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også