Merck i ny immunterapi-aftale

Den tyske medicinalkoncern Merck har indgået en ny aftale med et amerikansk biotekselskab angående udvikling af immunterapier. Den potentielle værdi af aftalen er på flere milliarder.

Den tyske medicinalkoncern Merck KGaA øger nu sit forskningsmæssige fokus på immunterapier til behandling af kræft. Selskabets F&U-selskab Merck Serono har således indgået en ny milliardaftale med amerikanske Intrexon angående udvikling af såkaldte CAR-T-immunterapier.

Det skriver FierceBiotech.

Det kliniske samarbejde mellem de to selskaber vil fokuserer på udvikling af en innovativ CAR-T-platform, hvorfra man kan udvikle en række lægemiddelkandidater. CAR-T-teknologi, som kort fortalt går ud på at få kroppens t-celler til at lancere et antigen-specifikt angreb på kræftcellerne, er blandt de allermest lovende områder indenfor immunbehandling af kræft.

Det tyske forskningsselskab betaler 115 mio. dollars upfront til sin amerikanske biotekpartner, som kan sikre sig yderligere 826 mio. dollars i milepælsbetalinger fra de to første kliniske programmer i samarbejdet.

Merck vil udpege de mest spændende kandidater fra samarbejdet. Intrexon vil så stå for al klinisk udvikling af platform og produkter frem til en registreringsansøgning, mens Merck herefter vil overtage styringen og stå for de resterende kliniske aktiviteter, ansøgningen og eventuel kommercialisering.

 Medie: Merck-løjtnant bliver topchef i 2016 

 Medicinalgigant afbryder samarbejde med Symphogen 

 Merck: Grundig analyse bag opgivet partnerskab 

 Pfizer og Merck i milliardaftale 

 Merck søger partner til sit PD-L1-projekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også