Endnu et biotekselskab går på børsen i USA

Det amerikanske biotekselskab Trevena har planer om at lade sig børsnotere i hjemlandet. Målet er at rejse 86 mio. dollar til udvikling af et lægemiddel mod akut hjertefejl.

Det har været yderst godt gang i børsintroduktioner for biotekvirksomheder i USA i 2013. Indtil videre har 38 selskaber ladet sig notere, og yderligere 9 selskaber står klar på sidelinjen. Det skriver FierceBiotech, som kan berette om endnu en planlagt børsintroduktion.

Det drejer sig om selskabet Trevana, som har afsløret planer for en såkaldt initial public offering (IPO) i den nærmeste fremtid. Trevana håber at rejse 86 mio. dollar gennem børsnoteringen – penge, der skal gå til udviklingen af lægemiddelkandidaten TRV027 til behandling af akut hjertefejl.

Trevana har allerede brugt mere end 67 mio. dollar på arbejdet, der er inspireret af grundlægger og nobelprisvinder Robert Lefkowitz forskning, skriver hjemmesiden. De penge er kommet fra investorer som Alta Partners, New Enterprise Associates, Polaris Venture Partners, HealthCare Ventures, samt Forest Laboratories.

Forest betalte i maj 30 mio. dollar upfront for de globale rettigheder til hjertemedicinen, som er på vej ind i klinisk fase 2b. Og hvis alt går vel, kan Trevana modtage yderligere 430 mio. dollar i milepælsbetalinger fra den aftale.

Læs hele artiklen fra FierceBiotech her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også