MedWatch

Analytikere: Coloplast har nået toppen

Kursen for Coloplast-aktien afspejler nu en fair værdiansættelse, mener analytikere, der også spår, at den danske medicokoncern får svært ved at leve op til 2012-forventningerne og den solide indtjeningsvækst.

Foto: Coloplast / PR

Toppunktet er snart nået for Coloplast. Det er konklusionen hos flere analytikere, der mener, at man som investor skal være opmærksom på faldende indtjeningsvækst fremover.

Den danske medicokoncern, der bl.a. udvikler stomiposer og produkter til hud- og sårpleje, er kendt for sin stabile indtjening selv i krisetider, og både aktiekurs og overskudsgrad er fordoblet siden 2008.

Men på trods af, at det i Coloplasts helårsprognose fremgår, at selskabet forventer en organisk vækst på 6 pct., tvivler to analytikere, at medicokæmpen når det mål, skriver dagbladet Børsen.

Det skyldes dels store vanskeligheder med at få Hud- og Sårplejedivisionen op i omdrejninger, og dels et større prispres og flere kommende europæiske reformer, som gør indtjeningen mere følsom.

”Som investor skal man på kortere sigt være opmærksom på, hvorvidt Coloplast mestrer at indfri sine egne forventninger til prognosen for 2012, og hvorvidt de kan forbedre lønsomheden yderligere gennem effektiviseringer,” siger Søren Løntoft Hansen, analytiker for Sydbank.

Den anden analytiker, dagbladet Børsen har talt med, er Handelsbankens Klaus Ørtoft Madsen, der har lignende synspunkter.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier