Jyske Bank forventer fortsat vækst hos Coloplast drevet af fremgang i Kina

Forud for Coloplasts kommende regnskab i næste uge regner Jyske Bank med, at medicoselskabets indtjening gavnes af faldende fragt- og energipriser, som dog modvirkes af modvind fra valuta.
Foto: Coloplast / Pr
Foto: Coloplast / Pr
af marketwire

Jyske Bank skruer en smule ned for kursmålet for Coloplast før medicoselskabets regnskab for tredje kvartal 2022/23 i næste uge.

Kursmålet skrues ned til 950 kr. fra 1045 kr., men samtidig fastholdes den positive anbefaling ”køb”, fremgår det af et analysenotat fra banken onsdag morgen.

”Vi venter, at den underliggende vækstfremgang fortsætter, drevet af fremgang i Kina og solid underliggende vækst. Indtjeningen gavnes af faldende fragt- og energipriser, som dog modvirkes af modvind fra valuta,” skriver Jyske Bank.

”Indtjeningen gavnes af faldende fragt- og energipriser, som dog modvirkes af modvind fra valuta,” fortsætter banken.

Der er nok at holde øje med for investorerne i selve regnskabet for tredje kvartal - blandt andet udviklingen i omkostningerne og status på det opkøb, som Coloplast annoncerede i løbet af tredje kvartal.

”Fokus i regnskabet bliver på ordlyden om fremgangen i Kina, udviklingen i omkostningerne, lancering af Luja og tilbagebetalingssagen i Italien. I løbet af kvartalet annoncerede Coloplast også købet af Kerecis, som vi anser som et overvejende positivt opkøb, der giver endnu en vækstmotor, men også øget risiko (og lavere marginer) på den korte bane,” påpeger Jyske Bank.

Coloplast-aktien steg med 0,4 pct. til 812,80 kr. tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også