Professor i skarpt angreb på tilskudsnævn

Professor i klinisk farmaci, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, Lona Louring Christrup, er stærkt fortørnet over Medicinaltilskudsnævnet, der kommer med ”useriøse anklager” mod hende og flere kolleger.

”Jeg er foruroliget over, at tilskudsnævnet forsøger at afspore en demokratisk proces med useriøse anklager om inhabilitet.”

Sådan skriver professor Louring bl.a. i et indlæg på netmediet Altinget.dk, hvor hun kommenterer Medicinaltilskudsnævnets reaktion på et høringssvar om nævnets indstilling til nye tilskudsregler for smertemedicin. Indstillingen vil betyde, at en del nyere og relativt dyre lægemidler ikke vil kunne få tilskud. Lona Louring og flere kolleger er ikke enig i nævnets vurdering.

”Der er tale om seriøse klinikere og forskere, der udtrykker deres bekymring for konsekvenserne af tilskudsnævnets forslag. De taler patienternes sag, ikke deres egen,” skriver hun og fremhæver, at det er betænkeligt, at nævnet i forbindelse med høringsrunden forsøger at flytte fokus over på et habilitetsspørgsmål, da nogle læger har samarbejdet med industrien på dette felt.

Uvidende paphoved

”Man kunne få mistanke om, at det er en konsekvens af, at man mangler videnskabelige argumenter til at imødegå konklusionen i vores høringssvar. Et er, at tilskudsnævnet har adgang til alle disse informationer, hvorfor det netop i denne sag ikke forekommer nødvendigt at udfylde en selvdeklaration.

Et andet er, at det ikke er en ubehagelig bivirkning ved samarbejdet med industrien, at man bliver et uvidende paphoved, der ikke selvstændigt kan vurdere resultaterne af videnskabelige publikationer på området.”

Læs hele klummen her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også