MedWatch

Morten Albrechtsen har stiftet fem firmaer: Livet i big pharma går for langsomt

Serieiværksætter Morten Albrechtsen trives bedst i en kastevind mellem op- og nedture og investerer nu al sin tid i kræft-selskabet Fluoguide, hvor han høster erfaring om fordele og ulemper ved en tidlig børsnotering.

Morten Albrechtsen har arbejdet ti år i store medicinalvirksomheder, men blev i stedet tiltrukket af iværksætter-tilværelsen. Foto: Fluoguide/PR

Efter nytår begynder et skæbneår for Morten Albrechtsen og hans diagnostiske opstartsvirksomhed Fluoguide, som han har satset hårdt på ved en meget tidlig børsnotering, men som nu lever et stille liv på den svenske børs Spotlight.

De første resultater næste år afgør, om virksomheden begynder sit ridt mod himlen i et nyt marked med få konkurrenter og et stort potentiale, eller om Fluoguide i stedet får brug for en hjertestarter.

Siden Morten Albrechtsen blev færdiguddannet læge på Panuminstituttet, har han foretrukket selv at have kniven på struben frem for i patienterne som kirurg ved operationsbordet.

Han har været med til at starte fem selskaber, som han enten blev "vasket ud af", aldrig kom i mål med eller andre som Nanovi, der er på vej tilbage på markedet efter regulatorisk bølgegang.

"Vores liv her i Skandinavien er jo præget af, at vi ikke har farlige dyr, ingen farlige sygdomme og livet bare kører snorlige ud ad vejen. I mit job som iværksætter og direktør går det rigtig godt, når tingene lykkes. Så er alt fantastisk, og jeg er helt oppe under loftet," fortæller Morten Albrechtsen til MedWatch.

Til gengæld byder jobbet også på den modsatte oplevelse, men vekselvirkningen mellem de to yderpunkter virker som benzin for den erfarne life science-mand.

"Hvis der på én gang er problemer med investorerne, de regulatoriske myndigheder og de selskaber, jeg har investeret i, ramler og crasher det hele, så det her liv går meget mere op og ned, men det giver en masse energi, som driver mig. Det har jeg brug for," forklarer han.

Langsomme medicinalvirksomheder

Efter medicinstudierne startede Morten Albrechtsen med at arbejde med salg og kommercialisering i life science-industrien i virksomheder som Boehringer Ingelheim og Nycomed.

Her brugte han de første ti år af karrieren, men over årene begyndte en følelse at snige sig op ad ryggen som til sidst - omkring årtusindskiftet - blev ulidelig: Udviklingen og livet gik alt for langsomt i de store etablerede medicinalvirksomheder.

"Udviklingsgraderne var simpelthen så marginale," fortæller han.

Derfra var der kun én vej frem for Albrechtsen: som iværksætter med en masse på spil personligt for at gøre noget godt for samfundet, "for menneskeheden", simpelthen.

Den vej blev mildest talt bumlet, men gav netop den vekselstrøm, som hans motivation havde brug for,

"Der var faktisk kun et enkelt selskab, som jeg blev sendt pænt ud af, men jeg lærte enormt meget. Det er ligesom at danse, for hvis ikke man kommer ind i en god rytme, står man uden nogen eller noget bagefter. Så mister man sit ejerskab."

Alt på et bræt

Efter en lang række erfaringer om succes, fiasko og meget derimellem endte Morten Albrechtsen i starten af 2018 som direktør for opstarts-virksomheden Fluoguide.

doc78ccw92rvzldznlnja4.jpg
Ideen hos Fluoguide er, at de selvlysende kræftceller skal gøre det lettere for kirurgen at fjerne al cancer under en operation. Foto: Fluoguide/PR

Virksomheden var på idé-stadiet, og Mortens rolle og ansvar blev at få selskabets produkt på markedet – et selvlysende stof, der binder sig til receptoren uPAR, som er særligt koncentreret i kræftceller, der således lyser op i infrarødt lys, så man i højere grad kan sikre at fjerne al cancer under operationer.

Den første afgørende beslutning, Morten Albrechtsen tog bag rorpinden hos Fluoguide, var at børsnotere virksomheden. Allerede tilbage i maj ringede han med sin kollega og idemand bag selskabet, forskningschef Andreas Kjær, med klokken på den svenske Spotlight-børs, hvor selskabet fløj op med 34 pct. på sin første handelsdag og hentede 16 mio. kr. fra noteringen.

Et kalkuleret lavt beløb, der var helt efter Morten Albrechtsens hensigt, da han havde lagt en strategi om netop at gå ud med en meget lav værdisætning.

"Da vi regnede på det, kunne det bedre betale sig at få noget udtynding i starten og så have en stabil kurs frem for at gå ud med en høj kurs, der let kunne falde, og som man skulle rejse penge på baggrund af efterfølgende," fortæller direktøren, der som skræmmeeksempel har haft de to selskaber Acarix og Virogates, der siden børsnoteringen er faldet henholdsvis 87 og 56 pct.

"Det giver en enorm udtynding, hvis man skal ud og rejse penge, når kursen er faldet meget, for så må man give nogle store rabatter for at være sikker på at komme levende igennem. Så er det bedre at gå ud lidt billigere til at begynde med og få en god oplevelse sammen med sine investorer."

Stigning giver problemer

Topchefen havde dog ikke forudset, at selskabet ville stige en tredjedel i løbet af den første dag på børsen, og det gav ham et uventet tilbageslag.

"Private investorer på børsen er jo meget mindre tro mod firmaet, og mange vil gerne tjene noget på kort sigt, så den store stigning ved vores notering gav pludselig nogle ellers loyale investorer for god en mulighed for en hurtig fortjeneste," fortæller Albrechtsen.

Kursen faldt da også hurtigt igen, men er siden i sommers kravlet op på et stabilt leje, hvor den i dag ligger knap 15 pct. over noteringskursen på 4,95. Og på trods af ulempen ved de kortsigtede børsinvestorer er direktøren ikke i tvivl om, at en tidlig notering var det rigtige for hans selskab, da han på baggrund af sin tidligere erfaring fra blandt andre Nanovi ønskede at undgå store investorer med en fast strategi og plan for selskabet.

"De fleste regionale venturekapitalister indtager en magtposition i private virksomheder gennem særaftaler, der typisk giver dem en afgørende indflydelse, og som kan betyde, at selskabernes potentiale slet ikke blive udnyttet fuldt ud," siger han.

Vækstfonden er en af hjørneinvestorerne i medico-virksomheden Nanovi, men Morten Albrechtsen oplevede tidligere som adm. direktør for selskabet pludselig at stå med et potentiale inden for lægemidler. Men da fonden ikke ønsker at investere i medicin, var firmaet låst fast i medico-verdenen og måtte derfor lægge lægemiddel-potentialet på hylden.

"Flouguide starter som kemi-virksomhed. Vores produkt er i princippet et lægemiddel, men det skal sælges som et device, da det skal integreres i andet udstyr, og måske ender vi i sidste ende mere som en softwarevirksomhed, fordi vi måler på strukturerne af cancer," fortæller Morten Albrechtsen, der understreger, at en klassisk regional venturekapitalist kunne risikere at fastfryse virksomheden.

"Det kunne blive svært for os at udvikle Fluoguide uafhængig af kategorierne og i den retning, der gav mening for vores værdiskabelse. Det ville være ærgerligt for os at blive stemplet som et firma i en særlig kategori, når vi befinder os inden for et nyt område, hvor vi ikke ved, hvor vi ender henne. Derfor var det afgørende med en tidlig notering for at beholde fleksibiliteten," siger han.

Spotlight for konservative

Andelen af investorer i Fluoguide er delt ligeligt midt over Øresund med halvdelen på hver side. Og Morten Albrechtsen var da også i tvivl om, hvorvidt Fluoguide skulle være et dansk eller et svensk selskab, og hvilken børs virksomheden skulle noteres på.

Valget faldt i sidste ende på den svenske Spotlight-børs, hvor Fluoguide kunne noteres som et dansk selskab i danske kroner.

"Nu er vi en hybrid mellem Danmark og Sverige, hvilket har fungeret fint for os, men spotlight er ikke den mest internationale børs, så på et eller andet tidspunkt skal vi skifte over til en anden," siger Albrechtsen, der eksempelvis ærgrer sig over, at selskabet ikke fremgår tydeligt på investeringsplatforme uden for Sverige.

"Efter min mening er folkene bag Spotlight enormt konservative. De gør alt for lidt for at promovere sig selv, og de har ellers en fantastisk mulighed i Danmark. De kunne komme med den svenske investerings-modenhed og tage hele det danske marked og opdyrke det, men de er simpelthen for passive," vurderer topchefen.

Faren ved tidlig notering

I øjeblikket lever Fluoguides aktie ikke det mest hektiske liv, og der handles dagligt meget få aktier i selskabet, og det er netop en udfordring, når man noterer en virksomhed på et tidligt tidspunkt.

Fluoguide er ved at få produceret sit første produkt, der skal sikkerhedstestes på dyr, inden de første kliniske studier efter planen skal give resultater til sommer næste år.

Derfor befinder selskabet sig i en nyhedsfattig periode.

"Et andet problem ved at notere virksomheden tidligt er ens nyhedsstrøm, hvor man skal passe på, at det ikke bliver for sparsomt. Vores likviditet er faldet, og det har helt sikkert noget med det at gøre, men tørkeperioden var forudset," siger Albrechtsen, der for at undgå at havne i samme situation, som både Virogates og Acarix befinder sig i, valgte at notere Fluoguide med en lav værdisætning

"Hvis kursen falder, og likviditeten går ned, kan man absolut risikere at komme ind i en spiral, som det er svært at komme ud af igen," siger han.

Afgørelsens time

Direktøren glæder sig dog til det kommende halvår, hvor han forventer at stå med klinisk data i hånden til sommer.

"Så der kommer en masse trigger points, som mange venter på, i den periode."

Fluoguide satser i første omgang på at vise, at det første produkt virker i den første udvalgte indikation, hjernecancer, som Albrechtsen forventer at få Orphan Drug-status til at udvikle.

Forløbet de kommende måneder bliver udslagsgivende for Fluoguides kurs og likviditet, og hvis alt går efter planen, kan Morten Albrechtsen sælge rettigheder eller rejse flere penge i efteråret 2020 til at finansiere skabelsen af et stort selskab.

Direktørens idé er at indgå et partnerskab, hvor han afgiver rettighederne til det asiatiske marked på trods af, at han forventer, at markedet i Kina i størrelse overhaler det europæiske i løbet af det kommende år.

"Men det asiatiske marked er kompliceret, så vi håber at kunne bruge pengene på at udvikle det videre i USA og Europa," siger topchefen.

De store spørgsmål om mulige partnerskaber, skiftet af børs og succesen omkring de kliniske data vil blandt andet vise, om Albrechtsens beslutning om den tidlige børsnotering var en rigtig beslutning. Lige nu har han udover sine private investorer på hver side af sundet i ryggen kun én institutionel investor - en større dansk bank - som han dog håber at kunne øge med 1-2 institutionelle investorer i løbet af 2020.

"Fordelen ved at have de store hjørnestensinvestorer som en bank er, at de er mere langsigtede og typisk kan hjælper dig igennem svære tider. Man kan jo blive ramt af en mediestorm eller få andre problemer," siger Morten Albrechtsen.

Fluoguide får positive resultater fra tidligt studie – gør klar til klinikken

Børsdebutant tabte en million i første regnskab efter notering

Fluoguide skyder op med 34 pct. på første børsdag: "Det var vildt at se"

Selskab bag selvlysende kræftceller klar til børsen efter populært aktieudbud

Start-up går på børsen - vil gøre kræftceller selvlysende

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier