MedWatch

Hjernedød forsøgspatient i Frankrig er nu død

Det kliniske forsøg, der i fredags gik helt galt i Frankrig, er nu endt med et dødsfald. De fem andre berørte patienter er stabile.

Foto: Politiken/POLFOTO

Den mand, der i fredags blev erklæret hjernedød i Rennes i Frankrig efter at have deltaget i et klinisk forsøg, døde søndag middag. Det oplyste universitetshospitalet i Rennes søndag i en pressemeddelelse.

Fem andre mænd er indlagte på grund af nogle af de samme symptomer, som den afdøde også udviste, men deres tilstand er ifølge meddelesen stabil i øjeblikket.

Der er tale om et forsøg udført for det portugisiske medicinalfirma Bial af virksomheden Biotrial, der ligger i Rennes. I fredags forlød det ifølge flere internationale medier, at der var tale om et forsøg med cannabis som smertestillende medicin, men det er blevet afvist af det franske sundhedsministerium. Bial skriver selv i en pressemeddelelse, at der er tale om udviklingen af et nyt molekyle indenfor smerteområdet, en såkaldt FAAH enzym inhibitor.

Ikke andre berørte

Bial, som beskæftiger små 1000 mennesker, har ifølge deres hjemmeside fokus på udviklingen af medicin inden for områder som centralnervesystemet, hjerte/kar-sygdomme, bevægeapparatet, antibiotisk behandling og allergisygdomme.

Ifølge Bials pressemeddelse havde 108 raske frivillige allerede afprøvet lægemiddlet i løbet af det kliniske forsøg uden, at man har observeret seriøse bivirkninger. Ti andre patienter har været til undersøgelse, efter indlæggelserne af de seks kom frem, skriver hospitalet i sin meddelelse, men ingen udviste nogle af de symptomer, som den afdøde og de fem andre indlagte har haft.

Alle forsøg med lægemidlet er nu indstillet.

Én er erklæret hjernedød efter mislykket medicinforsøg

Seks personer i kritisk tilstand efter klinisk forsøg

Flere står på spring til hastigt voksende Parkinsons-marked

Forsiden lige nu

Omstridt parallelimportør går konkurs

Parallelimportøren Europharma, der to gange i 2017 blev suspenderet af Lægemiddelstyrelsen, er gået konkurs. Selskabet har erkendt, at et varelager for 50 mio. kr. er usælgeligt.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier