MedWatch

Novo har knækket stamcelle-koden

Stamceller: Novo Nordisk har fundet ud af, hvordan man avler insulinproducerende betaceller i laboratoriet, og er dermed et betydeligt skridt nærmere en kur mod type-1-diabetes. Men i medicinalselskabet er spørgsmålet, hvor stort det forretningsmæssige potentiale egentlig er.

Foto: Novo Nordisk / PR

I Gentofte eksperimenterer Hagedorn Instituttets forskere med stamceller i laboratorierne. Celler, der om ikke så forfærdelig lang tid kan blive til små vidundere for patienter med type-1-diabetes.

Stamcellerne har potentialet til at tage form som en hvilken som helst celle i kroppen. Forskerne på Hagedorn Instituttet, der er en integreret del af Novo Nordisks forskningssektion, har fået dem til at omdanne sig til insulinproducerende, glukosefølsomme betaceller. De celler, som type-1-diabetikere netop mangler.

”Vi er kommet så langt, at vi kan se de første insulinproducerende celler hen ad vejen og har allerede set dem i vores laboratorium,” siger Ole Dragsbæk Madsen.

Han er tidligere forskningsdirektør og nu VP og senior principle specialist i Hagedorn Instituttet, hvor han var pioneren bag stamcelleprojektet, der blev sat i søen i 2008.

Fordi stamceller kan omdanne sig til alle typer celler i kroppen, er udfordringen at få dem til at blive lige præcis den type celle, som forskerne gerne vil have. I Hagedorn Instituttet har man fundet ud af at instruere stamcellerne til at blive til det forstadie, som findes i en bugspytkirtel under fosterudviklingen. Stamceller i det forstadie besidder evnen til at kunne udvikle beta-celler i meget store mængder.

Mangler 30 pct.

Hvis Novo Nordisk kan komme til at masseproducere betaceller i meget store mængder i laboratoriet, kan de celler potentielt blive opereret ind i en type-1-diabetiker, som igen vil kunne producere insulin. Læs mere om målet med stamcellerne her.

Resultaterne har forskerne opnået for nylig, og de fortsætter med at arbejde sig længere ind i den potentielle kur med stamcellerne.

”Vi er der, hvor vi skal være, og jeg mener, at vi er nået 70 pct. af vejen til de 100 pct. som vil være den fuldgyldige, insulinproducerende, glukosefølsomme betacelle, som vil kunne danne grundlag for, at vi har metoden til at kunne generere de her celler i ubegrænsede mængder og på den måde at være ude over donorproblematikken,” siger han.

Stadig lange udsigter

Så selvom forskerne nu kan producere nøgleingrediensen i en fremtidig kur mod diabetes-1, er udsigterne stadig lange. For at få nemmere adgang gennem nåleøjet i myndighedernes godkendelsesproces vil Novo Nordisk finde en måde at indkapsle laboratorium-cellerne i patienten, så de uden problemer kan tages ud igen, og det kan tage tid.

”Så skal det godkendes til klinisk afprøvning og hele processen skal være toptunet i kvalitetsmæssigt henseende. Så vi taler formentlig stadigvæk om 8-10 år inden, at de første af vores celler vil kunne komme i berøring med mennesker,” slår Ole Dragsbæk Madsen fast og fortsætter:

”Jeg tror, at gennembrudene sker hen ad vejen. Det er en trinvis proces. Man tager en ting ad gangen og så kontrollerer man, at man på reproducerbar vis kan blive ved med at komme til det stadium,” siger han.

En lille gruppe diabetikere

Verden eksploderer af type-2-diabetes, fordi Coca-cola-kulturen og den vestlige livsstil breder sig. På verdensplan er ca. 366 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes, oplyser Diabetesforeningen. Men kun 3-5 pct. af det totale antal personer med diabetes lider af type-1-diabetes, hvilket svarer til 11-18 mio. mennesker.

Sammenlignet bruger 24 mio. mennesker i dag Novo Nordisks insulinprodukter dagligt på verdensplan.

Mike Rulis, kommunikationschef i Novo Nordisk, vil ikke spå om, hvad medicinalselskabet økonomisk kan få ud af en eventuel behandling.

”Der er rigtig lang tid til, at det kan blive en realitet, og der er rigtig mange ubekendte faktorer. Skulle det en dag lykkes, hvor dyrt bliver det så at udvikle en behandling? Det er rent gætværk på nuværende tidspunkt at begynde at spekulere i markedsstørrelsen,” siger han.

Behandling for de rige

Hvor du i dag kan behandle folk rigtig godt med de bedste insuliner for 20 kr. om dagen, så vil det være en helt anden pris med en stamcellebaseret behandling.

”Uden at kunne sige hvor meget, så bliver det i hvert fald meget dyrere. Det bliver ikke over night-behandling for de mange. Det vil i starten sikkert være noget for de relativt få, og så i takt med teknologien bliver udbredt, så kan det være noget, som flere får adgang til over en lang årække,” siger Mike Rulis.

Novo Nordisk kommer formentlig ikke til at tjene i stor skala på en fremtidig kur, mener Ole Dragsbæk Madsen.

”Projektet er rettet mod noget, som måske ikke bliver den store forretning, for det er et meget lille segment, man sigter på i første omgang, men det vil betyde uendeligt meget for den gruppe patienter. Derfor er det prestigemæssigt set noget, man gerne vil investere i fra Novo Nordisks side,” siger Ole Dragsbæk Madsen.

Konkurrencen gnaver

Alt imens forsker andre grupper i verden også i udviklingen af insulinproducerende betaceller. Ole Dragsbæk Madsen mener dog, at Novo Nordisks forskere ligger på niveau med de bedste akademiske grupper.

”Inden for et konkurrencemæssigt perspektiv er vi efter min bedste overbevisning rigtig godt med.”

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.

Bag om Novos nye insulinproducerende celler

MedWatch sætter fokus på stamceller

Lundbeck holder skarpt øje med stamcellefirmaer

Sundhedsminister overvejer offentlig stamcellebank

Dansk topforsker jagter banebrydende stamcellesvar i nyt EU-projekt

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier