Udenlandske topchefer styrer nu hvert andet life science-selskab på børsen: "Vi er på vej i den internationale elite"

Andelen af udenlandske topchefer i børsnoterede danske life science-selskaber er på tre år mere end fordoblet. Branchefolk kalder det en positiv udvikling, der afspejler en industri i hastig vækst, men de efterlyser alligevel mere dansk talent.

Deborah Dunsire fra Lundbeck, Juan Jose Gonzalez fra Ambu og Kim Stratton fra Orphazyme er tre af de udenlandske topchefer, der er kommet til Danmark siden 2017. Foto: Lars Krabbe / Ritzau Scanpix; Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix; Novozymes / PR

Orphazyme er igennem de sidste ti år vokset til at blive en af dansk bioteks største successer, og derfor skabte det stor opmærksomhed, da selskabet i forsommeren meldte ud, at stifter og adm. direktør Anders Hinsby var på vej ud at selskabet til fordel for Kim Stratton fra Shire.

Med på frontlinjen til direktørrekrutteringen sad biotekprofilen Bo Jesper Hansen, der efter mere end otte år i bestyrelsen har været involveret i selskabet næsten lige så længe som Anders Hinsby og medstifteren Thomas Kirkegaard Jensen. Som sådan var det heller ikke utilfredshed med Anders Hinsby, der var årsag til at Bo Jesper Hansen var glad for et skifte på topposten.

"Vi stod i en situation med Orphazyme, hvor selskabet skulle overgå fra at være et forsknings- og udviklingsselskab i slutningen af fase 3 til at være et selskab på vej til at kommercialisere sit første produkt. Derfor havde selskabet behov for at få kompetencer ind udefra i form af en topchef som var i stand til at lede den kommercielle rejse, som selskabet skulle ud på," forklarer Bo Jesper Hansen.

Med ansættelsen af australske Kim Stratton skriver Orphazyme sig ind i en tendens, som har vist sig i tiltagende grad over de seneste to år efter en række direktørskift i den danske life science-branche, nemlig at lederskabet er overgået til en udenlandsk topchef.

Mere end en fordobling

Ved starten af 2017 havde kun seks af de dengang 31 børsnoterede life science-selskaber en udenlandsk topchef – her medregnet selskaber som Össur og Onxeo, der begge reelt er udenlandske virksomheder noteret i Danmark.

Ved udgangen af 2019 er det 13 ud af 31 som har udenlandsk ceo. Tæller man også Danmarks to største, privatejede life science-virksomheder Leo Pharma og Widex – nu WS Audiology – med, rammer tallet 15 ud af 33. Begge selskaber har skiftet lederskab inden for det sidste år.

(artiklen fortsætter efter grafikken)

Mens det ikke var et krav fra Orphazyme-bestyrelsens side, at den nye topchef skulle komme fra udlandet – selskabet havde også kig på danske kandidater – så var det et krav, at selskabets næste topchef skulle have stærk international erfaring.

"Personligt kendte jeg Kim Stratton fra tidligere, men vi havde selvfølgelig et rekrutteringsbureau ind over, som kiggede på både lokale og internationale kandidater. For selvom man som bestyrelse har sine egne kandidater, er det vigtigt at sørge for at få en stor kandidatgruppe, så man netop kan sørge for at måle sine egne kandidater op mod det brede felt af mulige kandidater," forklarer Bo Jesper Hansen.

Udenlandske kandidater efterspørges

Den stigende internationalisering er noget, som man mærker til blandt de danske headhuntere, der bliver sat til at finde ledelseskandidaterne til den danske life science-branche. Her ser man et stadig større vægt blive lagt på at finde et forskelligartet og internationalt ansøgerfelt fra klienternes side.

"Kigger man på selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma, som er globale virksomheder, giver det også mening at finde en international profil frem for en dansk, men vi ser helt afgjort en stigende internationalisering af rekrutteringsprocesserne generelt. Og på topniveauet er det ufravigeligt, at søgningen skal være global," siger Henrik Brabrand, som er adm. direktør i headhunterbureauet Albright, der er specialiseret i rekruttering til life science-branchen.

Cheferne i branchen forventes at have bred erfaring med opløb og herunder integration af opkøbte virksomheder, og langt fra alle danske C-niveau kandidater besidder denne brede erfaring.

Henrik Brabrand, adm. direktør, Albright

Farma- og medicobranchen har nemlig ændret sig markant over de seneste 10-20 år, herunder også i Danmark, hvor både større og mindre virksomheder i langt højere grad tænker internationalt. Dermed er der blevet behov for en ny række egenskaber hos topcheferne.

"Udover et øget fokus på at have en globalt tilstedeværelse og især markedet i USA, er life science-branchen også blevet mere fokuseret på fusioner og opkøb. Så cheferne i branchen forventes at have bred erfaring med opløb og herunder integration af opkøbte virksomheder, og langt fra alle danske C-niveau-kandidater besidder denne brede erfaring," forklarer Henrik Brabrand, der med c-kandidater refererer til det øverste ledelsesniveau som ceo, cfo etc.

Ifølge Bo Jesper Hansen har den høje frekvens af opkøb og fusioner faktisk også gjort det nemmere at finde egnede kandidater på den internationale scene, da afskedigelser og strukturændringer i kølvandet på virksomhedshandler betyder, at flere folk søger nye jobs.

"Internationalt har vi set en masse opkøb og fusioner, og det har frigjort nogle personaleressourcer, herunder også topfolk, som ellers ikke ville været tilgængelige på samme måde. Alt andet end lige er det jo lettere at hyre folk, som er klar på nye udfordringer end nogen, som sidder i jobs," forklarer han.

En succeshistorie for branchen

Lene Skole, der som direktør for Lundbeckfonden og medlem af en række danske life science-bestyrelser er en af branchens mest prominente folk, ser udviklingen som positiv.

"Det er en succeshistorie, at danske life science-selskaber er kommet højt nok op på listen til at kunne tiltrække udenlandske topkandidater, ikke bare på ceo-niveau, men også til bestyrelser og andre ledelsespositioner. Det viser, at vi er på vej op i den internationale elite – hvis vi da ikke allerede er der," siger Lene Skole til MedWatch.

Den profilering er god at have i en industri, hvor der stadig er mere rift om talentet på både international og lokal basis. Det er også en af årsagerne til, at Lene Skole er godt tilfreds med, at det lykkedes ALK's bestyrelse, som hun selv er næstformand for, at trække Carsten Hellman tilbage til Danmarks fra sin chefstilling i Sanofi-selskabet Merial.

"Vi udklækker meget talent i Danmark, der er på niveau med folk fra den udenlandske industri. Man kan eksempelvis se på danskere som Kåre Schultz i Teva og Flemming Ørnskov hos Galderma for bare at nævne et par stykker. Man kan dog sagtens stille spørgsmål ved, om vi ikke kan blive endnu bedre," siger Lene Skole og tilføjer:

"Men når det så er sagt, skal vi ikke undervurdere vigtigheden af at tiltrække folk fra udenlandske virksomheder. Med den professionalisering og internationalisering, der er sket af branchen, har det været nødvendigt at hente udenlandske ceos med særlig ekspertise, netværk og erfaring til danske topposter. Desuden er industrien herhjemme meget stor i forhold til Danmarks størrelse, så vi har brug for at kunne tiltrække international kapacitet, enten ved at hyre udenlandske kandidater eller lokke danskere i udlandet tilbage igen."

Talentudvikling skal tillægges større betydning

Midt i alle direktørskiftene i den danske life science branche inden for de senere år, er det dog slående, hvor få selskaber, som har hentet en direktør fra egne rækker. Af de helt store selskaber er det kun Novo Nordisk, Coloplast og Demant, som fornylig har hentet topchefer, der er opfostret i samme organisation.

doc789rylkh0d0b3zo2cuu.jpg
Lene Skole, formand for Lundbeckfonden, ser det som en succeshistorie, at danske life science-selskaber er i stand til at tiltrække udenlandske profiler til direktørposter og bestyrelser. "Det viser, at vi er på vej op i den internationale elite – hvis vi da ikke allerede er der." Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Og at der er så få af de danske life science-selskaber, som formår det, skyldes i høj grad størrelsen på virksomhederne, mener Henrik Brabrand fra Albright.

"Selvom der er mange stærke life science-selskaber og life science-talenter herhjemme, så er Novo Nordisk reelt det eneste af selskaberne, som har et fokus og en størrelse, som har gjort, at de selv kan oparbejde en bred pipeline af interne ledelseskandidater på øverste niveau," siger han.

Hos Lundbeckfonden er adm. direktør Lene Skole godt tilfreds med niveauet af dansk talent, men opfordrer til, at virksomhederne bliver endnu bedre til at sørge for at videreudvikle deres talent, hvad end der er tale om små selskaber eller de større selskaber. Og det betyder blandt andet et fremhæve de folk, som netop står for det arbejde.

"Det er svært at sige præcis, hvor vi skal være bedre i forhold til talentudvikling, men et sted, hvor man kan begynde er i forhold til HR-funktionen. I udlandet ser man typisk, at de sidder på et højere niveau i selskaberne, end de har gjort i Danmark. Det er begyndt at ændre sig, og det er godt, for det er ikke nok at tænke på virksomhedens finansielle resultater, ordentligt dyrkning af talent skal også være en høj prioritet i alle virksomheder," forklarer Lene Skole.

Skal lægge vægt på egne styrker

Også Bo Jesper Hansen opfordrer til kontinuerligt fokus på talentudvikling i de danske virksomheder og herunder også at lave ordentlig successionsplanlægning i forhold til uventede skift i ledelsen. Men det skal ikke tage fokus fra tiltrækningen af udenlandsk talent eller rekrutteringen af danskere fra udenlandske selskaber, når der er behov for kompetencer udefra. Den gode gænge Danmark er inde i på det punkt skal fortsætte.

Her argumenterer Bo Jesper Hansen for, at den danske life science-branchen først og fremmest har ét salgspunkt, som kan give den et konkurrencefordel i forhold til resten af branchen, nemlig bredden og kompetenceniveauet af vores life science økosystem.

"Vilkårerne for løn, skat og aktiebonusser er så anderledes i Danmark i forhold til andre steder i EU og USA, at vi ikke nødvendigvis kan følge med på det punkt. Til gengæld kan Danmark tilbyde interessante projekter, stærk know how og et spændende biotekmiljø at arbejde i. Det er der, vores styrker ligger i forhold til rekruttering," siger han.

Internationale profiler savner udlængsel hos danske chefkandidater

Dansk topchef i udlandet: Planen er at vende hjem en dag