MedWatch

Teva udvider tilbagekaldelse af forurenet blodtryksmedicin i USA

Israelske Teva må nu udvide en amerikansk tilbagekaldelse af medicin mod forhøjet blodtryk, der er fremstillet af en indisk producent og kan indeholde et muligt kræffremkaldende stof.

Foto: /Ritzau Scanpix/Torben Åndahl

Problemerner med en type blodtryksmedicin kaldet sartaner, som indeholder et muligt fremkaldende stof, ser ud til at fortsætte i USA.

Det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, oplyser således tirsdag, at den israelske generikakæmpe Teva må tilbagekalde flere partier af sine losartan potassium-tabletter på grund af urenheder.

Det er blot det seneste i en række tilbagekaldelser af denne medicintype i USA, som har medført en regulær mangel på medicinen.

Teva, der er styret af den danske direktør Kåre Schultz, tilbagekaldte allerede 25. april en række varepartier af produktet, men nu har man inkluderet yderligere seks varepartier i tilbagekaldelsen, da de indeholder et uacceptabelt højt niveau af stoffet N-Nitroso-N-methyl-4-aminobutyric acid (NMBA), skriver FDA.

Ligesom ved den tidligere tilbagekaldelse er alle produkterne produceret af den indiske producent Hetero Labs og solgt til Golden State Medical Supply, som allerede har distribueret dem rundt omkring i landet, hvorfor der er tale om en tilbagekaldelse på forbrugerniveau.

Udvidelsen er dog ikke så omfattende som den oprindelige tilbagekaldelse, der omfattede 35 varepartier. Den kom blot en uge efter, at det indiske selskab Torrent havde tilbagekaldt 100 varepartier losartan i USA, og tidligere har flere selskaber også måttet trække forsendelser af produktet valsartan fra det amerikanske marked.

Bloomberg skrev tilbage i april, at der kunne være flere tusinde retssager på vej mod sartan-producenter og distributører i USA fra patienter, som kræver erstatninger.

Problemerne med det forurenede blodtryksmedicin fra indiske fabrikker har også ramt det europæiske marked, men noget kunne tyde på, at de er sværere at få bugt med i USA.

Teva tilbagekalder blodtryksmedicin fra indisk skandalefabrik

FDA rejser advarselsflag ved indisk fabrik, som producerer for Novo Nordisk

Tusindvis af retssager på vej i skandale om forurenet blodtryksmedicin

USA tillader midlertidigt salg af forurenet blodtryksmedicin for at undgå mangel

FDA godkender ny kopi af skandaleramt blodtryksmiddel: Skal sikre forsyning efter massive tilbagekaldelser

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier