MedWatch

KU-hold får millioner til blodtest af kræft – drømmen er at afsløre alle kræfttyper tidligt

En forskningsgruppe på KU har fået 13 mio. kr. til at udvikle en blodtest til diagnostik af den højest dødelige kræft i bugspytkirtlen. Håbet er på sigt at opgradere testen til at afsløre alle typer kræft, fortæller lektor Birgitte Regenberg, der leder gruppen.

Birgitte Regenberg, lektor på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen Regenberg Lab.

På Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital arbejder en gruppe forskere lige nu på en diagnostisk blodtest, som de håber vil forandre behandlingen af kræftsygdom for altid.

Forskerne, anført af lektor Birgitte Regenberg, har netop modtaget 13 mio. kr. fra Innovationsfonden til at udvikle en prototype af en blodtest, som skal bruges til at screene befolkningen for kræft i bugspytkirtlen – en af de allermest dødelige former for kræft.

"Missionen er at lave en billig test, som man kan bruge til befolkningsscreening. Lidt ligesom at kvinder bliver screenet for brystkræft, og vi alle bliver screenet for tyktarmskræft," siger Birgitte Regenberg til MedWatch.

Kræftens Bekæmpelse udgav sidste år en større undersøgelse af forskellige kræftsygdommes dødelighed i Danmark, som viste, at netop kræft i bugspytkirtlen sammen med kræft i leveren var de mest dødelige former for kræft.

For begge sygdomme gjaldt det, at blot 8 pct. af patienterne overlevede efter fem år. Men de tal mener Birgitte Regenberg at kunne lave om på.

"Problemet med kræft i bugspytkirtlen er, at man opdager det for sent. Diagnosen bliver først stillet, når folk har fået metastaser (når kræften har spredt sig, red.)," siger Birgitte Regenberg.

"Hvis vi kan opdage kræften i et tidligere stadie, hvor det stadig kan opereres, så kan man efterfølgende behandle det med kemoterapi. Det regner vi med kan føre til overlevelse af 50 pct. af patienterne med kræft i bugspytkirtlen. Det vil selvfølgelig være enormt vigtigt. Det er 500-600 danskere om året, og det er en samfundsbesparelse på flere hundrede millioner kroner," siger Birgitte Regenberg.

Stammer fra overraskende opdagelse

Birgitte Regenberg er overbevist om, at det vil lykkes for hendes forskerhold at udvikle testen, der forvandler kræft i bugspytkirtlen fra en dødsdom til et møntkast.

Selvtilliden skyldes en "meget overraskende" opdagelse, som Birgitte Regenbergs hold har gjort, som blev publiceret i tidsskriftet Nature Communications sidste år.

Opdagelsen drejer sig om en mystikomgærdet form for genetisk materiale ved navn cirkulært DNA, der som navnet antyder er DNA, som sidder sammen i en cirkel i stedet for en lineær streng.

Meget er endnu ukendt om cirkulært DNA, men i 2017 påviste en række amerikanske forskere, at halvdelen af alle kræftsvulster benytter cirkulært DNA til at vokse sig større.

Hvis vi ikke gør det her i Danmark, så er der nogen andre, der overhaler os indenom. Det er et felt, der er helt nyt, og som kommer til at eksplodere.

Birgitte Regenberg, lektor på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen Regenberg Lab

Sidste år opdagede Birgitte Regenbergs forskningshold så til deres store overraskelse, at de kunne finde cirkulært DNA i raske menneskers blod.

"Vi ved ikke helt, hvorfor det her cirkulære DNA er i blodet, men vi ved, at blandt andet tumorer udskiller cirkulært DNA. Derfor tror vi, at vi også kan finde cirkulært DNA fra tumorer i blodet," siger Birgitte Regenberg.

Det åbner døren til en tidligere uopnåelig mulighed. For hvis man kan spore cirkulært DNA fra kræfttumorer i blodet, så antyder det også, at man kan benytte en simpel blodprøve til at sige, om en patient har kræft.

Og ikke nok med det: Det cirkulære DNA har så specifikke karakteristika, at Birgitte Regenberg mener at de kan sladre om, hvilken tumor der er tale om. Eksempelvis om det er kræft i bugspytkirtlen.

Drømmen er universel

Selvom Birgitte Regenbergs forskningshold begynder med en test af kræft i bugspytkirtlen, så er drømmen på sigt, at holdet kan udvikle en test, der på baggrund af cirkulært DNA i blodet kan afsløre alle former for kræft gennem en blodprøve.

"Visionen er at skabe et nyt diagnostisk redskab til at detektere alle typer kræft, og det gør vi ved at starte med at udvikle et screeningsredskab til bugspytkirtelkræft," siger Birgitte Regenberg.

"Vi skal først bevise, at vi kan gøre det her. Men jeg tror, at når Innovationsfonden giver os pengene på så tidligt et tidspunkt, så skyldes det, at hvis vi ikke gør det her i Danmark, så er der nogen andre, der overhaler os indenom. Det er et felt, der er helt nyt, og som kommer til at eksplodere," siger Birgitte Regenberg videre.

Hun håber på, at forskningsgruppen kan blive de første, der udvikler en kræfttest baseret på cirkulært dna, netop fordi feltet er så nyt.

"Jeg kan godt forstå, hvis du aldrig har hørt om det før. Der blev først rigtig gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er for kræft, i 2017, hvor en amerikansk gruppe skriver om det. Vi er nogen, der starter vores første konference i januar, fordi vi mener, at det kan bruges som diagnostisk markør," siger Birgitte Regenberg.

Bedre overlevelse og millionbesparelse

Birgitte Regenberg regner med, at alene den første test af kræft i bugspytkirtlen, som forskerholdet udvikler, kan øge patienters overlevelse markant og samtidig spare samfundet for millioner. Også selvom det uundgåeligt koster penge at foretage en befolkningsscreening.

"Folk, der dør af kræft i bugspytkirtlen, er typisk folk på omkring de 50 år, som stadig er på arbejdsmarkedet. Der er altså en tabt arbejdskraft. Udover det, så er det meget billigere at behandle kræft i bugspytkirtlen, hvis patienterne ikke har fremskredne symptomer," siger Birgitte Regenberg.

Visionen er at skabe et nyt diagnostisk redskab til at detektere alle typer kræft.

Birgitte Regenberg, lektor på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen Regenberg Lab

Påstanden om, at testen kan øge overlevelsen efter fem år fra 8 pct. til 50 pct., er baseret på kemoterapi-kombinationsbehandlingen Folfirinox.

"Vi ved, at hvis kræften er i et tidligt nok stadie til, at man stadig kan operere, så kan man behandle med kemoterapi, og så er overlevelsen efter fem år 50 pct. Det er bare med én kemoterapi – Folfirinox. Men det kan jo være, hvis vi kan diagnosticere tidligt, at vi også bliver bedre til at finde specifikke kemoterapier, som passer bedre til forskellige typer kræft i bugspytkirtlen," siger Birgitte Regenberg.

Sigter efter et industripartnerskab

Forskerholdet på Københavns Universitet skal nu udvikle og afprøve testen. Hvis det bliver en succes, vil forskerne derefter lede efter en industripartner, som kan stå for at kommercialisere testen.

"Hele innovationsdelen af det ligger hos KU, og så kan det enten bliver kommercialiseret sammen med en dansk partner eller en international partner," siger Birgitte Regenberg.

"Distribution og markedsføring på hospitalerne, som er vores kunder, er ikke noget, KU skal stå for. Der skal vi finde en partner, som ved noget om in-vitro diagnostik," siger hun videre.

Forskeren lægger ikke skjul på, at ambitionsniveauet for testen er i top.

"Vi håber selvfølgelig, fordi der ikke er nogen andre, der laver det her, at vi kan rulle det ud til hele den vestlige verdens befolkning," siger Birgitte Regenberg.

Chemometec ekperimenterer med kræftdiagnostik – udvikler ny test med KU

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier