MedWatch

Novo Nordisk og Lundbeck har skruet ned for forskningsintensiteten

Mens en række internationale selskaber i de seneste fem år har geninvesteret en stadig større del af omsætningen i forskning og udvikling, så er tendensen gået den anden vej for to af Danmarks største medicinalselskaber. Men det kan nye strategier ændre på i de kommende år.

Foto: Novo Nordisk / PR

Verdens største medicinalvirksomheder bruger samlet set en stadig større del af deres omsætning på forskning og udvikling, men udviklingen går den anden vej for de to største medicinalselskaber i Danmark målt på omsætning.

En gennemgang foretaget af MedWatch på baggrund af selskabernes regnskaber viser således, at både Novo Nordisk og Lundbeck har skruet ned for den såkaldte F&U-intensitet i løbet af de seneste ti år.

F&U-intensiteten dækker ganske simpelt over den procentdel af et selskabs omsætning, som investeres i nye forsknings- og udviklingsprojekter.

For Novo Nordisk lød den på 13 pct. i 2018 - en nedgang på 2,2 pct. set over en tiårig periode og 2,3 pct. set over fem år.

Men Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, hæfter sig ved, at man målt i absolutte tal har formået at hæve F&U-budgettet år efter år.

"Vi har været priviligerede af, at de der 8 mia. kr., vi brugte for ti år siden, er blevet til knap 15 mia. kr. Så i absolutte termer har vi haft den fordel i forhold til resten af industrien, at vores vækst har været i den høje ende," siger han og tilføjer:

"Det har gjort, at jeg i en del af årene har haft næsten en milliard mere at gøre godt med i forhold til året før."

Vi har været priviligerede af, at de der 8 mia. kr., vi brugte for ti år siden, er blevet til knap 15 mia. kr."

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk.

Sidste år brugte Novo Nordisk 14,8 mia. kr. på forskning og udvikling - det højeste niveau nogensinde i absolutte tal - og det nærmer sig en fordobling i forhold til 2009, hvor man brugte 7,9 mia. kr.

Men det er også faldet sammen med nogle år med gedigen vækst i omsætningen, særligt i første del af den periode, og F&U-budgettet er altså ikke vokset nær ligeså hurtigt som toplinjen. Faktisk lå F&U-udgifterne i 2018 'kun' 1 mia. kr. højere, end de gjorde i 2014.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Til trods for faldet i forskningsintensiteten, så har F&U-organisationen i Novo Nordisk ikke ligget på den lade side de seneste ti år, understreger koncerndirektøren.

"Vi har jo lanceret ti produkter på ti år, og et nyt produkt i gennemsnit om året er rigtig meget i forhold til det F&U-budget, vi har haft. Så jeg vil vove den påstand, at vi har været temmelig produktive i vores forskning og udvikling. Og omtrent halvdelen af de produkter, vi har lanceret i perioden, er blevet blockbustere," siger han.

Siden 2009 har Novo lanceret en lang række af nye diabetes- og fedmeprodukter, som nu driver væksten i selskabet, herunder insulinerne Tresiba og Fiasp og GLP-1-analogerne Victoza og Ozempic. Samtidig nærmer man sig målstregen med det seneste væksthåb i diabetesforretningen, semaglutid i tabletform. Herudover har man lanceret en række præparater mod hæmofili såsom Novoeight og Refixia.

"Det er alt andet lige bedst at opfinde ting selv, og vi har været produktive. Produkter som Victoza, Ozempic og oral semaglutid er bedre end andre i industrien, og de er ikke behæftet med licensbetalinger og royalties," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Kåres aftryk

Hos Lundbeck har man ligeledes set et dyk i F&U-intensiteten i løbet af de seneste ti år. Her var andelen i 2018 på 18 pct. - et fald på 5 pct. siden 2009 og 3,5 pct. siden 2014.

Ligesom det er tilfældet i Novo Nordisk, så hænger det sammen med en pæn vækst på toplinjen, særligt i de seneste fem år som følge af den strategiske justering, man så i selskabet i foråret 2015, da Kåre Schultz tiltrådte som topchef og lancerede en omfattende spareplan.

"Udviklingen fra 2015 hænger sammen med et strammere fokus på profitabilitet i Lundbeck," forklarer Lundbecks pressechef, Mads Kronborg.

Han hæfter sig samtidig ved, at selskabet i hele perioden har brugt i omegnen af 3 mia. kr. årligt på forskning og udvikling.

"Tallet vil jo altid være påvirket af enkeltudviklingsprojekter, som vi kører. I den periode, du kigger på, kørte der mange senfaseprojekter, og vi fik en del lægemidler godkendt. Men vores udgifter til forskning og udvikling har jo ret konstant ligget omkring 3 mia. kr. i perioden," siger han.

Hvor selskabet ikke har rykket synderligt på F&U-budgettet siden 2009, så har man lagt 5 mia. kr. til sin årlige omsætning, hvorfor F&U-intensiteten altså er droppet fra 23 pct. til 18 pct.

Lundbeck har i perioden fået godkendt blandt andet Parkinsons-midlet Northera, antipsykosemidlerne Abilify Maintena og Rexulti, epilepsimidlet Carnexiv og depressionsmidlet Brintellix.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Selvom Novo Nordisk og Lundbeck har formået at lancere en række produkter i de seneste ti år, så har F&U-intensiteten altså for begge selskaber været nedadgående.

Og ser man på de danske frontløbere i forhold til deres internationale rivaler og kollegaer, så bruger særligt Novo Nordisk også relativt set en mindre del af omsætningen på nye udviklingsprojekter end flere andre aktører.

En nylig gennemgang fra Evaluate Pharma viser, at de fleste af de 12 største medicinalselskaber i verden har hævet F&U-intensiteten set over en femårig periode. For eksempel har Astrazeneca siden 2010 mere end fordoblet F&U-intensiteten.

Astrazenecas F&U-intensitet lød i 2018 på små 27 pct., mens et selskab som Bristol-Myers Squibb var helt oppe at bruge 28 pct. af sin omsætning på det område sidste år. Novo Nordisks nærmeste rivaler på diabetesmarkedet lå også markant højere end danskerne, da Eli Lillys F&U-intensitet lød på små 22 pct. og Sanofis lød på 17 pct.

Faktisk er det kun selskaber som Johnson & Johnson, Glaxosmithkline og til dels Pfizer, der har en F&U-intensitet på samme niveau som Novo Nordisk.

Og de er alle selskaber, som opererer inden for flere forskellige segmenter af life science-markedet og for eksempel har afdelinger for håndkøbsmedicin og forbrugersundhedsprodukter, som der alt andet lige kastes færre forskningsmidler efter.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Dyrere samarbejder

Den lave F&U-intensitet i Novo Nordisk skyldes langt hen af vejen, at man har adskilt sig fra de fleste andre selskaber i industrien ved stort set udelukkende at satse på interne F&U-kapaciteter.

Omvendt har det været hverdag for de fleste andre selskaber at indgå et hav af aftaler med biotekselskaber i et forsøg på at få udviklet nye lægemidler. Og det kan være en omkostningstung måde at gøre tingene på, mener Mads Krogsgaard Thomsen.

"Mange af de aftaler starter med en forhåndsbetaling, så er der løbende milepælsbetalinger og til sidst er der royalty-betalinger. Og det er bare dyrere at lave F&U på den måde," siger han og tilføjer:

"Men det forhold, at det er dyrere, ser man først senere."

Den slags aftaler bogføres nemlig på et selskabs balance, når man indgår dem. Hvis projektet så mislykkes, så ryger udgifterne over og bliver en del af F&U-omkostningerne. Går medicinalselskabet omvendt hele vejen og får et produkt godkendt, så nedskriver man investeringen i det i løbet af produktets levetid.

Høje F&U-omkostninger kan altså i virkeligheden til dels skyldes en høj andel af fejlede samarbejdsprojekter, og mens det ikke har tynget budgettet hos Novo tidligere, så er det måske noget man skal vænne sig til at se i fremtiden.

"En ting, der vil ske fremadrettet, er, at vi kommer til at lave flere samarbejder. Vi har jo ikke haft så mange af den slags projekter i løbet af de sidste ti år. Men sidste år alene så du os lave 11 samarbejdsaftaler," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

"Forhåbentlig bliver der ikke afskrevet lige så meget, som der kommer ind, for forhåbentlig lykkes en del af projekterne. Men der kommer en ny balance. Den kan du dog ikke nødvendigvis se i de tal," tilføjer han med henvisning til, at projekterne altså først bliver en del af resultatopgørelsen engang ude i fremtiden.

Det er ikke holdbart om ti år at have en F&U til salgsratio på 12-13 pct."

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk.

Der skal satses mere

Koncerndirektøren understreger dog, at man uden tvivl vil se et nyt leje for F&U-intensiteten i Novo Nordisk i løbet af en årrække.

Selskabet er nemlig ved at bevæge sig ind på nye områder både internt og gennem sin strategi om at indgå flere samarbejder med eksterne partnere, og det er områder, som Novo har mindre erfaring med, og hvor risikoen derfor også er markant større, end man har set i tidligere projekter.

"Vores fremadrettede F&U-strategi handler ikke så meget om at blive ved med at lave bedre insuliner og GLP-1-analoger, for der kommer et mætningspunkt. Og jeg tror, at de områder, vi går ind i, er behæftet med lidt større risiko, end vi er vant til," siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Blandt andet har Novo Nordisk ambitioner om at gøre sig gældende inden for behandling af hjertekarsygdomme, nyresygdomme og leversygdomme i fremtiden, og her er der altså behov for at samarbejde med folk og selskaber, der har den rette erfaring eller de rette idéer.

"For at kunne lancere produkter med samme hyppighed, som vi har gjort historisk, så skal der nok satses mere end historisk," siger han og slår fast:

"Det er ikke holdbart om ti år at have en F&U til salgsratio på 12-13 pct."

Fra Mads Kronborg lyder det også, at man muligvis vil se en stigning i F&U-intensiteten i Lundbeck i løbet af en årrække, da selskabets topchef Deborah Dunsire ligeledes har lanceret en strategi med øget fokus på eksterne muligheder gennem licensaftaler og opkøb.

Novo Nordisk har indgået aftaler for 16 mia som led i omfattende strategiskift

Novo om eksterne projekter: Vi skal tættere på standarden i medicinalindustrien

Novos innovationsjæger styrer selskabet tilbage til et område, det opgav for ti år siden

Lundbeck-topchefs nyansættelse får milliarder til at jage opkøb og aftaler

Mads Krogsgaard er den sidste fra Novo Nordisks gamle garde, men han er ikke klar til pension

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier