MedWatch

Novo Nordisk udvider stamcellesats til nye områder

Mens man nærmer sig de første kliniske studier med en kurerende celleterapi mod type 1-diabetes, vil Novo Nordisk nu også udvide sin stamcelleforretning til nye sygdomsområder. Selskabet har allerede indgået samarbejdsaftaler inden for Parkinsons sygdom, hjertesvigt og øjensygdommen AMD.

Foto: /ritzau/Stine Tidsvilde

Novo Nordisk nærmer sig med hastige skridt de første kliniske studier med en mulig kur mod type 1-diabetes udviklet fra stamceller.

Men den danske medicinalkoncern har endnu større planer med sin stamcelleforskning, som langsomt har vokset sig frem og er blevet modnet i løbet af de seneste årtier, og man er nu klar til at sætte ekstra fart under sit arbejde og udvide stamcellesatset til andre kroniske sygdomme.

Novo Nordisk har i denne måned åbnet et nyt stamcellelaboratorium ved University of California San Francisco (UCSF), ligesom man allerede har indgået samarbejdsaftaler om udvikling af nye celleterapier mod Parkinson's sygdom, hjertesvigt og øjensygdommen AMD. Det skriver Novo i en pressemeddelelse.

"At finde en kur mod diabetes er en del af Novo Nordisks vision, og nylige fremskridt i vores stamcelleforskning og adgangen til robuste cellelinjer af høj kvalitet øger håbet for folk med type 1-diabetes," udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisks koncerndirektør for forskning og udvikling, og tilføjer:

"Vores samarbejde med UCSF forventes også at accelerere nuværende og fremtidige partnerskaber om udvikling af stamcelle-baserede terapier til behandling af andre alvorlige, kroniske sygdomme."

Novo Nordisk har gennem længere tid samarbejdet med UCSF på stamcelleområdet, og man er nu nået så langt, at man kan producere humane embryonale stamcellelinjer, der lever op til GMP-standarder (good manufacturing practice, red.).

På den baggrund har selskabet i starten af maj åbnet et GMP-laboratorium på UCSF, hvor forskere fra universitetet og Novo Nordisk skal arbejde side om side på cellelinjerne, der ifølge selskabet "forventes at definere en ny kvalitetestandard i produktionen af stamcelle-baserede terapier."

Vores samarbejde med UCSF forventes også at accelerere nuværende og fremtidige partnerskaber.

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling iNovo Nordisk.

Har ventet på dette tidspunkt

Mens terapeutiske antistoffer i de seneste par årtier i den grad har defineret lægemiddelindustrien på tværs af en række sygdomsområder, så er der nu flere og flere tegn på at gen- og celleterapier kan blive det næste store fremskridt i industrien - indtil videre bedst eksemplificeret ved de såkaldte CAR-T-celleterapier mod kræft.

Ifølge Marcus Schindler, senior vice president og Head of Global Drug Discovery i Novo Nordisk, er celleterapier da også et yderst interessant område, da disse behandlinger har potentiale til at "ændre et sygdomsforløb fundamentalt".

"Du kan måske endda bruge et stort ord som 'kur', selvom det selvfølgelig ligger ude i fremtiden," siger han til MedWatch.

Marcus Schindler skiftede for mindre end et halvt år siden til Novo Nordisk fra Astrazeneca, hvor han havde stået i spidsen for forskning og tidlig klinisk udvikling inden for hjertekar- og stofskiftesygdomme.

Hos Novo Nordisk blev han til at begynde med sat i spidsen for det nyoprettede område ekstern innovation og strategi. Men i forbindelse med, at Novo's mangeårige diabetesforskningschef Peter Kurtzhals måtte træde et skridt tilbage, blev hans tidligere ansvarsområde delt op i to med Marcus Schindler som chef for den ene del, Global Drug Discovery.

Ifølge Marcus Schindler er der mange laboratorier, som har arbejdet på protokoller for, hvordan man bruger stamceller og differentierer dem til at blive forskellige celletyper, som kan bruges som en medicinsk behandling. Men det helt store gennembrud har ladet vente på sig.

"Det, der har manglet, og som jeg fandt spændende, da jeg stødte til Novo Nordisk, er, at nogle - altså Novo Nordisk - faktisk er i stand til at producere de her oprindelige cellelinjer af så høj kvalitet og til GMP-standarder, hvilket giver os en tro på, at det kan blive fundamentet for et produkt i fremtiden," siger han og tilføjer:

"Det er præcis, hvad Novo Nordisk har gjort nu med UCSF og professor Susan Fisher, som er en af pionererne inden for stamceller. Novo Nordisk har også ventet på dette tidspunkt, hvor vi kunne begynde at tro på, at de her stamcellelinjer var en realitet og kunne bruges som en behandling i fremtiden."

Nye sygdomsområder

Det tidspunkt er altså nu kommet, mener selskabet, som for alvor sætter ord på sine ambitioner på et forskningsområde, som er fløjet lidt under radaren igennem adskillige år.

Udover hovedprojektet i stamcellesatsningen - en mulig kur mod type 1-diabetes - indgik selskabet også i slutningen af 2017 to partnerskaber, som med tiden skal føre til udviklingen af andre mulige celleterapier.

Dels har man slået sig sammen med Lund Universitet og det svenske biotekselskab Biolamina om udviklingen af stamcelle-baserede behandlinger mod Parkinsons sygdom. Og i et separat partnerskab arbejder man med Biolamina og DUKE National University Singapore Medical School, hvor fokus er på kronisk hjertesvigt og aldersrelateret makuladegeneration (AMD).

"Vi har valgt at gå ud og indgå partnerskaber lidt mere aggressivt, end vi har gjort tidligere. Det var faktisk en af grundene til, at jeg i det hele taget blev ansat - for at åbne op for Novo Nordisks samarbejder og arbejde med eksterne partnere," forklarer Marcus Schindler.

Biolamina udvikler og producerer cellekulturer, som bruges til kunstig dyrkning af celler og dermed også kan bruges til at differentiere stamceller på den rigtige måde, og ifølge Novo-direktøren ser man "store muligheder" i at arbejde med partnere omkring differentiering af for eksempel stamceller.

Brug for flere partnerskaber

Novo Nordisk afslørede allerede sidste efterår en ny ambition om at brede sig ud til sygdomsområder, der er beslægtet til kerneforretningen for behandling af diabetes og fedme, herunder hjertekar- og nyresygdomme og fedtlevervarianten ikke-alkoholisk steatohepatitis (NASH).

Celleterapierne kan muligvis bruges på nogle af disse områder, men de nye samarbejder viser også, at potentialet strækker sig langt længere end det kardiometaboliske område, og derfor vil man formentlig også se endnu flere samarbejder for Novo Nordisk i fremtiden.

"Novo Nordisk har en meget klar ambition om at bevæge sig ind på hjertekar- og NASH-området. En del af det vil være båret af molekyler, vi allerede har, men vi har også en meget stor ambition om at udvide det, og vi er allerede i gang med at opbygge en forskningstilstedeværelse (på disse nye områder, red.)," siger Marcus Schindler og tilføjer:

"Men endnu vigtigere er det, at vi leder efter strategiske partnere for at bygge videre på det, for vi er selvfølgelig ikke de eneste, der arbejder på det specifikke område."

Overordnet set er planen for Novo Nordisk med celleterapierne selv at stå for de projekter, som falder inden for selskabets kerneområder, og søge eksterne partnere til projekter, som ligger uden for kerneområderne.

"Men der er mange gråzoner. Stamcelle-baserede terapier er nyt for os og faktisk også for mange andre aktører, så vi er interesserede i at slå os sammen med selskaber, som har erfaring med stamcelleterapier. Du har måske brug for særlig know-how om det regulatoriske miljø eller kommercielle modeller. Så selv på vores kerneområder er vi interesserede i at lære fra andre og måske endda indgå partnerskaber," forklarer Marcus Schindler.

Har allerede muligheder i Parkinsons

I forhold til de nuværende partnerskaber kan hjertesvigt siges at falde inden for selskabets udvidede fokus på hjertekarsygdomme, men både AMD og Parkinsons sygdom må siges at ligge et stykke fra kernen.

Der er dog begyndt at komme flere kliniske indikationer af, at de såkaldte GLP-1-analoger såsom Novos Victoza og Ozempic muligvis kan have en effekt mod CNS-sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.

Faktisk er flere uafhængige forskere allerede i gang med at undersøge Victoza mod Parkinsons sygdom, og Novo Nordisk har tidligere sagt, at man godt kunne finde på at rykke ind på området med sine GLP-1-midler, hvis muligheden for succes så tilpas stor ud.

I samarbejdet med Biolamina og Lunds Universitet er formålet at lave de nerveceller, som producerer signalstoffet dopamin. Parkinsons sygdom er netop karakteriseret ved, at patienten mister disse celler og dermed producerer mindre og mindre dopamin.

"Jeg vil ikke nødvendigvis udelukke, at vi er interesserede i det her (som et internt projekt, red.), men det er nok lidt for tidligt at sige, om det vil være et projekt, vi selv vil drive, eje og kommercialisere," understreger Marcus Schindler og påpeger, at udvikling af behandlinger mod CNS-sygdomme er et notorisk vanskeligt område og "alt andet end trivielt".

Vil det vokse sig kæmpestort? Det vil fremtiden vise. Men jeg mener, at vi gør det rigtige her.

Marcus Schindler, senior vice president og Head of Global Drug Discovery i Novo Nordisk.

Tiden er moden

Novo Nordisk har altså nu ekspertisen til at producere de cellelinjer, der skal være fundamentet for udvikling af celleterapier, og de kan i princippet bruges til at udvikle en hvilken som helst form for celle, hvorfor der også er masser af muligheder for at gå ind på alle mulige andre sygdomsområder.

Og uanset hvordan de forskellige projekter udvikler sig i fremtiden, enten internt i organisationen eller gennem partnerskaber, så står det klart, at det er et område, som vil fylde en del i Novos organisation fremover.

"Der er et stærk engagement på produktionssiden i forhold til at have et betydeligt antal kollegaer involveret i det her," siger Marcus Schindler.

Han påpeger, at samarbejdet med UCSF kun har at gøre med et enkelt aspekt af arbejdet med at udvikle celleterapiprodukter, nemlig udviklingen af de grundlæggende cellelinjer, som siden kan differentieres til specifikke celler. Men med det fundament på plads er tiden moden for Novo til at rykke frem på det, der kan blive en del af den næste store terapeutiske klasse i industrien.

"Jeg tror stadig, vi er på et tidligt niveau videnskabeligt og medicinsk, når vi snakker om stamcellebaserede terapier, og der er stadig mange ting, der skal styr på. Vil det vokse sig kæmpestort? Det vil fremtiden vise. Men jeg mener, at vi gør det rigtige her. Vi har evnerne, videnskaben er på det rigtige niveau i forhold til at prøve at bringe det fremad, og i de aspekter, hvor vi ikke selv har den nødvendige ekspertise, vil vi prøve at finde en partner for at skubbe det fremad," siger Novo-direktøren.

Lærer af fortiden

Novo Nordisk har tidligere haft stor succes med at forlade sig på sine egne evner og ekspertise og holde et snævert fokus på sin kerneforretning i en tid, hvor mange andre selskaber ville gøre alting på en gang og kastede store summer efter ekstern innovation gennem opkøb og licensaftaler.

De tider ser ud til at være forbi, da det danske selskab nu har åbnet for flere partnerskaber på forskellige områder og også er gået på jagt efter opkøb og licensaftaler til sin skrantende biofarmaforretning, omend i mindre målestok, ligesom man altså har udvidet sit kernefokus til andre kroniske sygdomme relateret til diabetes og fedme.

Men Novo har også tidligere forsøgt sig med afstikkere til andre områder uden det store held. Blandt andet har man forsøgt sig på immunonkologiområdet med en antistofaftale med franske Innate Pharma, ligesom man tidligere havde en hel afdeling i sin forskningsorganisation dedikeret til lægemidler mod inflammatoriske sygdomme såsom leddegigt.

Den afdeling måtte man dog lukke permanent i 2014, hvilket kostede 700 mio. kr. og berørte 400 medarbejdere.

MedWatch: Er der ikke en frygt for, at det her er mere, end I kan gabe over?

"Når vi kigger på nye investeringer, særligt i hjertekarsygdomme og NASH, så tager vi altid nogle erfaringer med os fra sygdomsområder, hvor vi på et tidspunkt har konkluderet, at vi ikke så en vej frem," siger Marcus Schindler og tilføjer:

"Forskellen er nu Novo Nordisks tilgang til partnerskaber og til at bygge stærke alliancer meget tidligt i forløbet, og ikke at prøve at gøre ting alene, som vi ikke har gjort før. I min egen erfaring er det det rigtige at gøre at indgå samarbejder med de allerbedste forskere fra starten af - og dele, hvilket også betyder, at man afgiver noget kontrol. Vi gør det her på en meget dedikeret, men også trinvis facon og rationaliserer vores investeringer."

Novo Nordisk nærmer sig første kliniske studier med mulig kur mod diabetes

Ung bioingeniør hjælper Novo Nordisk nærmere diabetesgennembrud

Novo Nordisk giver 34 mio til forsker, der skal muliggøre studier med diabeteskur

Forsiden lige nu

EU vil beskytte europæiske virksomheder mod USA's Iran-sanktioner

Europæiske virksomheder skal beskyttes mod sanktioner, som USA indfører mod Iran, skriver EU-Kommissionen. I udgangspunktet positivt, men i praksis svært ladsiggørligt vurderer DI, der stadig mener, at danske medicinalselskaber, som opererer i Iran, vil blive ramt negativt. Novo Nordisk afventer situationen.

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 20

Præsidentielle udfald i USA, fusion i høreapparatsbranchen, rehab-messe i Bella Center og udskiftning i Novo-toppen - MedWatch giver dig overblikket over ugens vigtigste nyheder fra dansk life science. Gik du glip af noget?

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier