MedWatch

"Vi står med potentialet til at skabe et nyt Lundbeck"

Lykkes medicinalvirksomheden Lundbeck med at udvikle et lægemiddel til behandling af Alzheimers, kan det potentielt skabe en omsætning på niveau med hele selskabets samlede omsætning i dag, mener udviklingsdirektør.

Bjørn Grønning står i spidsen for Lundbecks indsats for at udvikle nye behandlinger mod Alzheimers. Foto: Joachim Rode

I slutningen af 2016 så det forsat lyst ud for den danske medicinalvirksomhed Lundbecks håb om at levere det næste gennembrud i behandlingen af den frygtede demenssygdom Alzheimers.

Her stod man med en potentiel behandling i form af midlet idalopirdine, der helt hen til de første fase 3-forsøg havde vist lovende takter som en mulig symptomlindrende behandling.

Men så gik det galt.

Resultaterne udeblev, og selskabet måtte opgive at søge om godkendelse og nedskrive værdien af idalopirdine med 140 mio. kr.

Tilbageslaget har dog ikke fået Lundbeck til at lægge behandlingsområdet på hylden, selskabet har for nylig sat gang i et fase 3-forsøg med det godkendte middel Rexulti (brexpiprazole), der undersøges som behandling af agitationssymptomer hos patienter med Alzheimer-demens.

Den dag, gennembruddet kommer, er der stor sandsynlighed for, at Lundbeck har et projekt inden for den relevante mekanisme, som vi så kan målrette vores indsats mod Alzheimers med.

Bjørn Grønning, direktør for klinisk-neurologisk udvikling, Lundbeck

Læg hertil nyligt indgåede samarbejder med biotekselskaberne Immunobrain og Cerveau om udviklingen af en mulig behandling.

”Vi har en bred portefølje i forskning og udvikling målrettet både symptomer og underliggende sygdomsprocesser. Vi har flere projekter i gang, der undersøger hovedparten af de mulige biologiske sygdomsmekanismer og arbejder desuden med biologiske lægemidler og små molekyler,” fortæller Bjørn Grønning, læge og direktør for klinisk-neurologisk udvikling i Lundbeck.

”Den dag, gennembruddet kommer, er der stor sandsynlighed for, at Lundbeck har et projekt inden for den relevante mekanisme, som vi så kan målrette vores indsats mod Alzheimers med,” tilføjer han.

Omtrent 48 mio. mennesker i verden lider i dag af demens, og cirka 60-70 pct. af dem lider også af Alzheimers. Tallet forventes allerede i 2030 at stige til 75 mio. mennesker og 135 mio. i 2050, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Ifølge tal fra GlobalData vil markedet for lægemidler til behandling af Alzheimers sygdom være på minimum 13 mia. dollar allerede i 2023 og 18 mia. dollar inden for 10 år.

Potentialet for en mulig behandling af den neurodegenerative sygdom gør det naturligt for en virksomhed som Lundbeck at satse på området, mener Søren Løntoft, senioranalytiker i Sydbank, der – afhængigt af effekt, bivirkningsprofil, og hvordan markedet prissætter det – forudser et flerdobbelt blockbuster-potentiale.

”Af samme grund er det et super vigtigt indsatsområde for et selskab som Lundbeck, der jo har meldt eksplicit ud, at netop Alzheimers er det ene af fire fokusområder, selskabet særligt vil koncentrere sig om og investere i,” siger han til MedWatch. De øvrige er Parkinsons, skizofreni og depression.

Bjørn Grønning stemmer i.

”Det koster flere mia. kr. at udvikle et lægemiddel til behandling af Alzheimers sygdom, men med det store og stigende udækkede behandlingsbehov er potentialet ligeledes stort. Enhver forbedring vil blive modtaget positivt af såvel patienter og pårørende som samfundet, da omkostninger forbundet med Alzheimers sygdom er meget store,” siger Bjørn Grønning og tilføjer:

”Vi står altså her med potentialet til at skabe et nyt Lundbeck. Kan vi ramme et gennembrud i behandlingen og således forsinke eller standse sygdomsprogressionen, vil det potentielt kunne skabe en omsætning på niveau med hele Lundbecks samlede omsætning i dag”.

Lundbeck omsatte i regnskabsåret 2017 for samlet 17,2 mia. kr.

Selskaber flopper på stribe: Derfor er gåden om Alzheimers stadig uløst

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier