MedWatch

36 life science-firmaer blev børsnoteret i Stockholm i 2017: "Sverige får morgendagens Novo Nordisk"

De svenske børser kan alene i 2017 bryste sig af 36 børsnoteringer inden for medicinal-, biotek- og medicobranchen, mens Danmark har haft to siden 2010. Konsekvensen er, at Sverige bliver hjemsted for fremtidens medicinalgiganter, og at Danmark går glip af vækst og job, mener branchefolk.

Foto: Nasdaq

Da Ole Thastrup sidste år skulle vælge, om hans selskab 2curex skulle børsnoteres i Danmark eller i Sverige, var der ikke lang betænkningstid.

"Det blev Sverige. 2curex har sin primære forretning i Danmark, så det er en større administrativ byrde at etablere og drive et svensk 2curex, men vi får fordelen af at være på en meget mere aktiv handelsplads," siger Ole Thastrup.

Han fortæller, at det havde været naturligt for det danske selskab at sigte mod børsen i København, hvis der havde været lige så meget gang i det danske aktiemarked, som i det svenske. Men som situationen er nu, ser han ingen grund til at kigge tilbage.

"Vi er blevet ualmindelig positivt modtaget i Stockholm," siger Ole Thastrup.

36 til Sverige - en til Danmark

Ole Thastrup og 2curex er langt fra det eneste life science-selskab, der nyder godt af den svenske børs. I 2017 alene blev 36 virksomheder fra medicinal-, biotek- og medicobranchen børsnoteret i Sverige. Heraf var to, 2curex og Initiator Pharma, danske.

Vi går glip af job og eksport-indtægter, fordi de virksomheder, der er børsnoteret i Sverige, bliver i Sverige

Ida Sofie Jensen, koncerndirektør, Lif

I Danmark er situationen omvendt. I november blev Orphazyme det første danske biotekselskab, der gik på børsen i København siden Zealand Pharma i 2010.

Det ærgrer Ida Sofie Jensen, der er koncerndirektør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

"Vi går glip af fremtidig vækst i Danmark. Vi går glip af job og eksportindtægter, fordi de virksomheder, der er børsnoteret i Sverige, bliver i Sverige," siger hun.

Det næste Novo Nordisk ligger i Sverige

En lignende pointe lyder fra Carsten Borring, der er noteringschef på fondsbørsen Nasdaq i København.

"Vi havde jo ikke fået virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck, hvis de ikke havde haft et aktiemarked at læne sig op af. Så var de nok blevet solgt i stedet. Genmab er også et godt eksempel på en virksomhed, der hele tiden har brugt aktiemarkedet til at være på forkant og have kapital nok til at stå imod, hvis nogen overvejede at købe dem," siger han.

Carsten Borring mener, at de mange svenske børsnoteringer - og de manglende danske børsnoteringer - betyder, at morgendagens medicinalgiganter skal findes i Sverige.

"De biotekselskaber, der er børsnoteret i Stockholm, vil slå stærke rødder i Sverige, fordi de har en infrastruktur, som finansierer dem direkte i Sverige, så de roligt kan blive der og vokse sig store," siger han.

"Derfor er det Sverige, der får morgendagens Novo Nordisk," siger han.

Svære alternativer

Ida Sofie Jensen påpeger derudover, at der sjældent er et godt alternativ for medicinalselskaber, der kunne blive børsnoteret på en minibørs. Hvis selskaberne i stedet søger mod venturefonde, kapitalfonde eller andre institutionelle investorer, så sker det ofte på bekostning af markante ejerandele.

"Spørgmålet er jo, hvor meget ejerskab man skal afgive for overhovedet at få sin opfindelse frem til markedet. Vi har jo nogle eksempler på, at det kan være dyrt i biotek," siger hun.

Da Orphazyme gik på børsen i november, afslørede selskabets prospekt f.eks., at selskabets fire stiftere til sammen ejede 1,1 pct. af selskabet.

"Det kan være meget dyrt at rejse kapital gennem større investorer i stedet for f.eks. at gå på en mindre børs i Sverige," siger Ida Sofie Jensen.

Forsøger at opnå svensk aktiekultur

Årsagerne til, at der er så mange flere børsnoteringer i Sverige, end der er i Danmark, har været diskuteret mange gange før. Over de seneste år er især den risikovillige, svenske aktiekultur blandt private investorer blevet fremhævet som hovedårsag.

Man kan nogen gange undre sig over alle de noteringer, der er i Sverige. Det er tit meget vanskelig teknologi, som man noterer på små børser i Sverige og sælger aktier i til menigmand

Martin Bonde, formand, Dansk Biotek

I november forsøgte den danske regering at nærme sig den svenske aktiekultur ved bl.a. at indføre en aktiesparekonto efter svensk forbillede, hvor danskerne under gunstige skattevilkår kan investere i små virksomheder.

I december annoncerede den svenske minibørs Aktietorget desuden, at den har planer om at åbne en børs i Danmark. Aktietorget stod for 10 af de 36 life science-børsnoteringer i 2017.

Alligevel er det ikke noget, der får Martin Bonde, formand for brancheforeningen Dansk Biotek og adm. direktør i det norske biotekselskab Vaccibody, til at juble.

Han tvivler på, at tiltagene vil skabe en aktiekultur i Danmark, der ligner den svenske.

"Man kan nogen gange undre sig over alle de noteringer, der er i Sverige. Det er tit meget vanskelig teknologi, som man noterer på små børser i Sverige og sælger aktier i til menigmand, som nok ikke rigtig har en chance for at forstå, hvad der er op og ned på den teknologi," siger Martin Bonde.

"Men det er jo svenskernes egne penge, og de må selv bestemme, hvad de bruger dem på. Jeg er ikke sikker på, at det kommer til at spille i Danmark på de måde. Men lad os nu se," fortsætter han.

Iværksætteriet blomstrer over Øresund

Carsten Borring fra Nasdaq i København mener, at den svenske aktiekultur er hovedårsag til de mange børsnoteringer. Men når det kommer til lige netop medicinalvirksomheder, ser han endnu en grund.

For i 2013 flyttede Sveriges største medicinalselskab, AstraZeneca, sit hovedkvarter til England, og det har sparket gang i en bølge af iværksætteri.

"Da AstraZeneca flyttede ud af landet, har der været en masse gode folk til overs, som har haft viden og kompetencer til at starte noget nyt inden for biotek. Når iværksætteriet så også har været understøttet af nogle incitamenter fra de svenske politikere, så er det vokset og vokset," siger han.

Forsiden lige nu

Omstridt parallelimportør går konkurs

Parallelimportøren Europharma, der to gange i 2017 blev suspenderet af Lægemiddelstyrelsen, er gået konkurs. Selskabet har erkendt, at et varelager for 50 mio. kr. er usælgeligt.

Stifter af dansk J&J-agent afgiver tøjlerne med rekordresultat

Protesekompagniet, som er dansk agent for Johnson & Johnsons datterselskab Depuy, har i 2017 leveret sit bedste bundlinjeresultat siden en spaltning af selskabet i 2011. Stifter Sten Jørgensen stopper som adm. direktør og afvikler også sit ejerskab i livsværket. Han fortsætter dog i bestyrelsen.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier