EU-landene skal blive bedre til tidligt at opdage psykologiske problemer. Både for voksne på arbejdsmarkedet og for børn og unge.

Det er et af tiltagene i EU-Kommissionens udspil til en ny plan for mental sundhed. Planen blev fremlagt på et pressemøde onsdag i Bruxelles.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhæver, at det grundlæggende mål med planen er sidestille mental sundhed med fysisk sundhed.

”Mental sundhed er lige så vigtig for vores velbefindende som fysisk sundhed.”

”Vi ønsker at sikre, at hjælpen er tilgængelig og overkommelig at betale for alle, der har brug for det,” siger von der Leyen.

Allerede før corona var situationen alvorlig. Den gang skønnede EU-Kommissionen, at én ud af seks EU-borgere tumlede med psykologiske problemer. Det svarer til omkring 84 mio. borgere i EU-landene.

I kølvandet på corona er tallet formentlig steget, vurderer EU-Kommissionen. Ud over at ramme de enkelte borgere lægger det også et tungt pres på EU-landenes statskasser.

Hvert år skønnes pengene til psykologhjælp, lavere produktivitet og understøttelse af stressramte at koste EU-landene op mod 4500 mia. kr.

Det kan mærkes på arbejdspladserne i EU. Det siger EU-kommissæren for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit.

”Omkring halvdelen af de europæiske arbejdstagere mener, at stress er almindeligt på deres arbejdsplads. Det bidrager til omkring halvdelen af alle tabte arbejdsdage,” siger han.

Med forslaget vil EU-Kommissionen afsætte omkring 9 mia. kr. til at understøtte EU-landenes arbejde med mental sundhed.

Pengene skal gå til 20 initiativer. De fokuserer blandt andet på hurtigere forebyggelse. Adgang til god, men billig behandling. Og en god overgang til hverdagen igen efter endt behandling.

Planen lægger også op til et særligt fokus på især børn, der er flygtet fra Ukraine.