Praktiserende læger tøver med at udskrive fedmemedicin

De officielle salgstal for Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy er ikke kendte endnu, men Dansk Selskab for Almen Medicin melder om forsigtig tilgang fra de danske læger.
Foto: Novo Nordisk / Pr
Foto: Novo Nordisk / Pr
af marketwire

Novo Nordisks nye vægttabsmiddel Wegovy er blevet lanceret på det danske marked, hvor både praktiserende læger og de op mod 20 private udbydere af medicinske vægttabsforløb oplever stor tilstrømning af danskere, der vil gøre brug af vægttabsmidlet.

Det skriver Berlingske Business.

Tallene for, hvordan det er gået med salget af Wegovy, siden medicinen blev lanceret i december, er endnu ikke offentliggjort, men bliver præsenteret på onsdag, hvor Novo fremlægger sit årsregnskab for 2022.

Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge i Hobro og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, melder, at de praktiserende læger tøver med at uddele recepter til højre og venstre.

”Der er meget stor interesse for det her. Men samtidig har der været mange henvendelser fra læger, som er bekymrede for, hvordan de kan have en nuanceret diskussion med deres patienter om at tage medicinen. Vi vil ikke tage modet fra folk, men vi vil på den anden side heller ikke give dem falske forhåbninger,” siger hun til avisen.

Dansk Selskab for Almen Medicin har derfor udsendt et nyhedsbrev med den akutelle viden om Wegovy.

Der lægges vægt på, at medicinen er dyr, og at der stadig er meget, man ikke ved om midlets virkning.

De praktiserende lægers tøven gør plads til de private onlinevægttabsklinikker, der har forskellige krav til, hvad der kræves af patienten, for at få udskrevet midlet ifølge avisen.

Nogle kræver blodprøver, og andre udskriver recepten på baggrund af en telefonsamtale. De involverede parter beskriver det private marked som ”det vilde vesten” ifølge Berlingske.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også