Patienters ventetid på udredning og behandling stiger i hele landet
Trods lønbonusser og fastholdelsestillæg til sygeplejersker venter tusindvis af patienter på, at det skal blive deres tur.
Først venter de på at få vished for, hvad de fejler. Og derefter risikerer de at vente på at blive behandlet.
En analyse fra Lægeforeningen viser, at regionerne hverken kan overholde udredningsgarantien eller behandlingsgarantien.
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, siger, at analysen særligt bør give anledning til at ændre behandlingsgarantien på 30 dage.
Værst ser det ud i Region Syddanmark, hvor patienterne i gennemsnit ventede 54 dage på behandling i andet kvartal 2022.
"Vi har brug for en mere realistisk behandlingsgaranti, som sundhedsvæsnet kan leve op til. Ikke alle patienter behøver at blive behandlet inden for 30 dage. Nogle kan godt vente 60 dage eller 90 dage," siger hun.
Hun peger på, at 30 dage er problematisk, fordi det forhindrer lægerne i at prioritere de mest syge. Det skaber ulighed, fordi de mest syge patienter ofte ikke kan opereres på privatklinikker, sådan som de ellers har garanti for.
Det skyldes, at patienterne kan have brug for en længere indlæggelse eller har så komplekse sygdomme, at de ikke kan behandles i det private.
Derimod ønsker Lægeforeningen at bevare udredningsgarantien på 30 dage. Den sikrer, at patienten får stillet en diagnose.
Analysen viser, at hver fjerde patient i andet kvartal af 2022 ikke blev udredt inden for de 30 dage. Længst ventetid var der i Region Sjælland, hvor patienter måtte vente 49 dage i gennemsnit.
"Alle patienter har en bekymring for, hvad de fejler. Og som professionelle har vi brug for hurtigt at stille en diagnose, så vi ved, om vi skal skynde os, eller om vi kan vente lidt," siger Camilla Rathcke.
Den tidligere regering og Danske Regioner indgik i begyndelsen af året en aftale om, at behandlingsefterslæbet efter corona og sygeplejerskestrejken skulle afvikles i løbet af 2022.
Dermed skulle patienterne fra 2023 ikke opleve længere ventetid end normalt.
Men det er ikke realistisk, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) til Jyllands-Posten.
"Vi må erkende, at arbejdet kommer til at trække ind i 2023," udtaler han i en skriftlig kommentar.
