MedWatch

Regioner tilbyder vaccination mod abekopper fra torsdag

Landets fem regioner skal informere risikogrupper og stå for vaccinationstilbud mod abekopper.

Foto: Francois Lo Presti/AFP/Ritzau Scanpix

Landets fem regioner er torsdag gået i gang med at informere om og tilbyde vaccination mod abekopper.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Tirsdag blev målgruppen for vaccinationstilbuddet udvidet til at omfatte mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere.

Tidligere var tilbuddet forbeholdt nære kontakter til smittede.

Regionerne vil informere målgruppen, fremgår det.

”Det er regionerne, der kommer til at stå for vaccinationen og for information til de personer, der er i særlig risiko, om, hvor og hvordan de kan henvende sig,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Det vil blandt andet ske gennem et brev til de personer, der er i forebyggende behandling mod hiv.

Vaccinationen af personer i særlig risiko i Region Nordjylland begynder allerede torsdag eftermiddag.

Det oplyser Region Nordjylland på sin hjemmeside.

Her er der åbent for vaccination torsdag fra klokken 15 til klokken 21.

Det gælder personer, der har fået besked via e-Boks, brev, infektionsmedicinsk afdeling eller egen læge, oplyser regionen.

Vaccinationen mod abekopper gives som to stik med mindst 28 dages mellemrum.

I Region Syddanmark vil man sende orienteringsbreve ud til nogle af de mænd, der er i risikogruppen.

Det oplyser cheflæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital Anne Øvrehus.

”Vi sender et brev, der orienterer om muligheden for vaccination, til de borgere, som vi i vores systemer kan se, er i risikozonen.”

”Men de borgere, der ikke har fået tilbudt behandling med PrEP mod hiv (forebyggende behandling mod hiv, red.), er selvfølgelig ikke i vores systemer.”

”Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man via regionens hjemmeside kontakter os, hvis man er i målgruppen, så man kan blive vaccineret,” siger hun i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en faglig vurdering af abekopper, der er udgivet torsdag, at vaccinationstilbuddet skønnes at være relevant for mellem 3000 og 5000 personer i Danmark.

Onsdag oplyste Statens Serum Institut, at der aktuelt er 2700 vaccinedoser på lager. Man arbejder på at skaffe yderligere 10.000 doser i løbet af de næste uger.

Siden 23. maj er der konstateret 135 tilfælde af abekopper herhjemme.

Smitte med abekoppevirus sker ved tæt fysisk kontakt.

Risikoen for smitte er ikke knyttet til køn eller seksualitet, men der er set særligt mange tilfælde af smitte verden over i gruppen af mænd, der har haft sex med mænd.

Mere fra MedWatch

Lundbeckfonden ser mulighed for børsnotering af Ferrosan om fem år

Hvis væksten fortsætter for Ferrosan Medical Devices kan medicoselskabet være klar til en børsnotering inden for en femårig tidshorisont, vurderer Arne Due-Hansen, chef for strategiske investeringer i Lundbeckfonden. Fonden har netop annonceret købet af medicoselskabet sammen med ATP og Kirk Kapital.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier