Life science-branche har sparket døren ind til Christiansborg

SUNDHED PÅ SLOTSHOLMEN: Eksplosiv vækst, samfundsengagerede topchefer og en bevidst lobbyindsats har gjort det muligt for life science-industrien at sparke porten op til Borgen og få politikerne i tale, lyder det fra centrale aktører i branchen efter flere års store politiske gennembrud.

Når Troels Rye-Andersen ringer til Christiansborg, bliver telefonen taget af politikerne.

Novo Nordisk’ globale public affairs-chef repræsenterer 47.000 ansatte på 80 kontorer over hele verden og en markedsværdi på over 1300 mia. kr. Samtidig er selskabet en del af den hurtigst voksende erhvervssektor i Danmark; life science-industrien.

Alligevel skal man kun få år tilbage i tiden, før industrien gik under radaren på Slotsholmen.

”Jeg startede i Novo Nordisk for 11 år siden, og dengang var life science overhovedet ikke i nærheden af at blive diskuteret politisk,” siger Troels Rye-Andersen.

”Da vi etablerede en public affairs-afdeling i hovedkvarteret, diskuterede vi dilemmaet i at have en industri, som udgør en så stor del af dansk økonomi, men som fyldte så lidt politisk,” tilføjer han.

Det billede har på få år ændret sig fuldstændigt, lyder det fra erhvervsorganisationer, virksomheder og politikere, som MedWatch har talt med.

Har sparket døren ind

I life science-branchen lyder analysen, at industrien takket være voldsom vækst, politisk engagerede topchefer og en bevidst lobbyindsats er lykkedes med at sparke døren ind til Christiansborg og placere branchens rammevilkår højt på agendaen i det politiske system.

”Det interessante er, at branchen frem til 2018 levede meget stille i forhold til, hvor stor betydning den har, og hvor mange mennesker der er ansat. Jeg oplever, at der i dag er sket en markant ændring i den politiske bevidsthed om, hvad life science-branchen bidrager med,” siger Brian Mikkelsen, der er adm. direktør i Dansk Erhverv.

Og han bakkes op af Troels Rye-Andersen:

”Der er ingen tvivl om, at life science-sektorens betydning er vokset for Danmark i de senere år, og det viser sig også på det politiske niveau, hvor vi har kunnet mærke stigende politisk interesse. Men sektoren er også vokset i det danske erhvervspolitiske landskab. Dansk life science står faktisk nu for knap en fjerdedel af Danmarks vareeksport og vil formentlig i fremtiden fylde endnu mere.”

Voldsom vækst

Konkret har life science-branchen tredoblet eksporten på 12 år og står i dag for over 20 pct. af dansk eksport samt en tredjedel af investeringerne i forskning og udvikling. Og intet tyder på, at væksten har toppet. En analyse fra Damvad har for nylig vist, at eksporten yderligere kan tredobles inden for ti år og nå et niveau på op imod 370 mia. kr. i 2030.

”For fem-seks år siden begyndte det virkelig at gå op for folk, at der sker noget. Efter finanskrisen fandt man også ud af, at life science-industrien er en konjunkturrobust industri, og det samme har man set under corona,” siger Troels Rye-Andersen og tilføjer: ”For en finansminister, der skal holde budgetterne i balance - også i krisetider, hvor eksporten falder - er det jo meget attraktivt at have life science.”

Samtidig har politikerne fået mere fokus på at skabe de rigtige rammevilkår.

”Både når jeg taler med topembedsmændene og er i kontakt med regioner og store dele af Christiansborg-politikerne, er det tydeligt, at de har fået øje på de kommercielle muligheder. Set fra min stol er det meget positivt og nødvendigt, for branchen har også brug for det offentlige,” siger Brian Mikkelsen og fortsætter: ”Med et stærkt offentlig-privat samarbejde kan vi løfte virksomhederne og de mange innovative produkter til det næste niveau.”

Samme vurdering kommer fra Ida Sofie Jensen, der som adm. direktør i Lægemiddelindustriforening (Lif) siden 2004 har fulgt branchens udvikling tættere end de fleste.

”Ved årtusindskiftet gennemgik lægemiddelindustrien i Danmark et paradigmeskift og gik fra at udgøre ca. 3 pct. af eksporten til at indtage hele Europa som eksportmarked – før det havde man Sverige, Tyskland og England. Efter finanskrisen indtager man så verdens største lægemiddelmarked, USA,” siger Ida Sofie Jensen og slår fast:

”Vi fylder meget mere i dagsordenen forstået på den måde, at vi har en plads ved bordet, taler sundhedspolitik og er en anerkendt forhandler omkring vores grundvilkår.”

Konkret politik

Den stigende opmærksomhed er blevet omsat til konkret politik. Et vendepunkt kan ifølge flere aktører dateres til marts 2018, da den daværende VLAK-regering sammen med et bredt flertal i Folketinget fik vedtaget Vækstplan for life science, der for første gang udpeger life science som et strategisk kerneområde.

Vækstplanen, der var grundigt forberedt af flere topministre, indeholdt 36 konkrete initiativer, der skulle bygge videre på Danmarks styrkeposition inden for life science og gøre Danmark til en førende life science-nation i Europa og verden. Blandt andet blev der etableret et dedikeret life science-kontor i Erhvervsministeriet, et nyt innovationscenter i Boston samt Trial Nation.

Siden 2018 er vækstplanen blevet fuldt implementeret og fulgt op af en ny omfattende life science-strategi i 2021, et permanent forskningsfradrag på 130 pct., en varslet afskaffelse af den såkaldte fantomskat og generelt styrkede vilkår for blandt andet klinisk forskning og brug af sundhedsdata.

Ifølge Thomas Kongstad Petersen, der som tidligere vice president i Leo Pharma var med til lave anbefalingerne til vækstplanen, tog den politiske opmærksomhed på life science-industrien for alvor fart med vedtagelsen af vækstplanen fra 2018.

”Der var mange, der havde arbejdet for, at vi skulle have en dansk life science-strategi, men det skete takket være tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen. Det blev drevet frem af nogle dygtige politiske ildsjæle, som får øjnene op for potentialet for life science i Danmark, og som tager ansvar og følger op, som Simon Kollerup har gjort det med life science-strategien fra 2021,” siger Thomas Kongstad Petersen, der i dag er chief operating officer i biotekselskabet NMD Pharma og formand for Trial Nation.

Vi skal glæde os over det politiske fokus. Men der kan gøres meget mere for at få indfriet det store potentiale, og det skal ske ved løbende at efterse rammevilkårene.

Thomas Kongstad Petersen, chief operating officer i biotekselskabet NMD Pharma og formand for Trial Nation.

Fra medicinsælgere til ”life science”

Den økonomiske vækst i life science-sektoren er dog ikke den eneste forklaring på industriens styrkede gennemslagskraft, mener Ida Sofie Jensen.

Hun ser også life science-sektorens politiske gennemslagskraft som et resultat af, at flere topchefer i virksomhederne bevidst og aktivt har taget del i det politiske arbejde og den offentlige debat, og at organisationer som Lif har arbejdet strategisk med aktivt at søge indflydelsen på Christiansborg.

”Fra at være en mere gammeldags klassisk industriorganisation, der først og fremmest tænkte på priser, har Lif taget en mere politisk rolle, hvor det ikke kun handler om, hvad vores medlemmer får solgt, men også om, hvordan man bedst indretter sundhedsvæsenet. Det ved vi noget om, og det tillader vi os en ret til også at mene noget om,” siger Ida Sofie Jensen.

Det kræver en grundlæggende troværdighed, som Lifs medlemmer ifølge Ida Sofie Jensen har arbejdet bevidst på at opbygge gennem lobbykodekser og etiske retningslinjer i en helt anden skala, end det ses i de dele af verden, hvor medicinalvirksomheder har et blakket ry.

”Hvis det første, folk tænker, når vi kommer ind ad døren, er, at vi er dem, der giver fede operature eller andet, stopper snakken jo. Det er vores argumenters indhold, der skal drive værket, og ikke alt muligt andet.”

Dertil kommer, at organisationer som Lif ifølge Ida Sofie Jensen har sat turbo på politikudviklingen med et bredt fokus på de forskellige interessenter på sundhedsområdet.

”Hvis vi som brancheorganisation bare kom med vores egne ønsker, var der ingen, der gad at høre på det. Så vi går ind ad fordøren efter aftale og favner andres argumenter. Og så vil vi simpelthen ikke fanges i at sige noget, der ikke er rigtigt. Vores tal skal være rigtige - vi pynter ikke på dem,” siger hun.

Erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterer regeringens strategi for life science på et pressemøde i Industriens hus i København fredag den 16. april 2021 | Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus Heunicke, udenrigsminister Jeppe Kofod og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterer regeringens strategi for life science på et pressemøde i Industriens hus i København fredag den 16. april 2021 | Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et nyt begreb

En anden del af forklaringen på succesen skal findes i, at begrebet ”life science” er blevet alment kendt i offentligheden og i det politiske system. Det var ikke tilfældet for få år siden, hvor der i stedet blev talt om ”medicinalindustrien”, herunder farma, medico og biotek som selvstændige områder.

Life science-begrebet er ikke opstået tilfældigt, men kan i høj grad tilskrives, at Lif efter en inspirationstur til England i 2015 tog begrebet hjem til Danmark, mener Ida Sofie Jensen.

”Størstedelen af lægemidler dækker jo også medicotekniske succeser og bioteksucceser, så det at tænke i den brede erhvervspolitiske life science var det, vi gik i byen med. Før talte man om ”sundhedsindustrien”, men det er gammeldags. Vi begyndte at bruge den nye betegnelse, og det er fuldstændigt købt i dag. Det er et positivt begreb, som er let at forstå, også internationalt,” siger Ida Sofie Jensen.

Hvor man tidligere ikke så virksomhedslederne så meget, så involverer de moderne chefer sig i dag.

Ida Sofie Jensen, adm. direktør i Lægemiddelindustriforening (Lif).

Aktive topchefer

En anden tendens er, at life science-topcheferne har engageret sig i det politiske arbejde. Allerede i Lars Rebien Sørensens tid som Novo Nordisk-topchef gik han f.eks. ind i det daværende Globaliseringsråd.

Siden har den daværende Lundbeck-topchef Kåre Schulz været formand for vækstteam for life science i 2016, Falck-topchef Jakob Riis stod i spidsen for udarbejdelsen af en ny erhvervsfremmestrategi i 2018, mens nuværende Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen har stået i front for Genstartsteam for life science, klimapartnerskabet for life science og biotek og senest Hovedstadens nye ”erhvervsfyrtårn”.

Mange andre direktører i life science har også deltaget i at udvikle politik.

Ifølge Troels Rye-Andersen er der især to årsager til Lars Fruergaard Jørgensens engagement.

”Novo Nordisk er en fondsejet virksomhed, der tager udgangspunkt i at bidrage til samfundet. Jeg ved, at Lars Fruergaard Jørgensen oprigtigt har et ønske om at skabe bæredygtige forandringer ikke kun for det danske samfund, men for andre samfund rundt om i verden.”

”De områder, hvor Novo Nordisk er kommercielt aktiv, er jo samtidig store folkesygdomme. Hvis vi ikke lykkes som samfund med at håndtere den udfordring, og hvis vi ikke som virksomhed er med til at håndtere det, så kan vi heller ikke lykkes,” siger Troels Rye-Andersen.

Han bakkes op af Ida Sofie Jensen.

”Hvor man tidligere ikke så virksomhedslederne så meget, så involverer de moderne chefer sig i dag. Det gør de bl.a. i stort omfang i de sundhedspolitiske dagsordener. At være leverandør til det danske sundhedsvæsen giver en legitim ret til at mene noget om, hvordan sundhedspolitikken skal tilrettelægges. Det accepteres også i dag – hvilket man ikke gjorde på samme måde tidligere.”

Ifølge Thomas Kongstad Petersen er der grund til at glæde sig over life science-sektorens styrkede position i det politiske landskab, men det må ikke blive en sovepude:

”Vi skal glæde os over det politiske fokus. Men der kan gøres meget mere for at få indfriet det store potentiale, og det skal ske ved løbende at efterse rammevilkårene,” siger han.