MedWatch

Regeringen reducerer kapaciteten for hurtigtest

Hurtigtestkapaciteten nedjusteres fra 500.000 til 200.000 test om dagen over de næste to uger.

Foto: Jesper Houborg/Ritzau Scanpix

Regeringen nedjusterer testkapaciteten på hurtigtest for coronavirus fra 500.000 til 200.000 test om dagen. I stedet vil man skrue op for selvtest. Det vil ske over de næste to uger.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Samtidig vil regeringen tilpasse den danske teststrategi for at sikre, at teststrategien stemmer overens med den aktuelle udvikling i epidemien.

Det vil ske med inddragelse af eksterne eksperter inden for virologi, pandemier og økonomi, skriver Sundhedsministeriet. 

"Vacciner og nem adgang til test har gennem hele epidemien været vores danske supervåben. Vi er et af de lande i verden, der har testet mest og hurtigt var længst fremme med 3. vaccinestik." 

"Det har afspejlet sig positivt i antallet af indlæggelser, og giver os nu mulighed for at skrue ned for den store testkapacitet og op for selvtest, som er et godt alternativ," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen. 

Kapaciteten for PCR-test er på 200.000 test om dagen og nedskaleres ikke.

Samtidig med at hurtigtest kapaciteten nedjusteres, er der i den seneste tid skruet op for mængden af selvtest, som allerede tilbydes i blandt andet grundskoler, dagtilbud, i ældreplejen og i sundhedsvæsnet.

Der er allerede sendt flere millioner selvtest ud til kommuner og regioner, hvor testene bliver fordelt videre ud.

"Rigtig mange mennesker tester sig selv for corona, og det gør, at vi nu skruer ned for kapaciteten for hurtigtest i testcentrene." 

"Vi har et robust og fleksibelt testsystem, og derfor kan vi reagere hurtigt og tilpasse kapaciteten efter situationen," siger direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns i pressemeddelelsen. 

Fra den 1. februar lukker de offentligt betalte hurtigteststeder i lufthavnene. Det begrundes med, at der ikke længere er krav om test på udvalgte ankomster i forbindelse med indrejse i Danmark.

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier