
I 2022 sætter Digitaliseringsstyrelsen 12 nye signaturprojekter i gang, der skal gøre kommuner og regioner klogere på mulighederne og barriererne for anvendelse af kunstig intelligens.
Det skriver styrelsen på sin hjemmeside, hvor det bliver slået fast, at der er på Finansloven 2022 er afsat i alt 60 mio. kr. til at medfinansiere projekterne.
De nye projekter bygger oven på 28 tidligere projekter fra 2020 og 2021 og skal blandt andet understøtte den grønne omstilling Kunstig intelligens rummer et stort potentiale for at løfte vores velfærd og sundhedsbehandling samt understøtte den grønne omstilling, løse administrative opgaver, så der bliver mere tid til den borgernære service, nedsætte energiforbruget og hjælpe læger med at forudsige udviklingen hos patienter, så de kan få rettidig behandling.
De 12 nye signaturprojekter er de sidste projekter, som modtager medfinansiering fra den fællesoffentlige investeringsfond, der blev aftalt i forbindelse med kommunernes og regionernes økonomiaftaler for 2020.
På Finansloven for 2022 er der afsat 142,8 mio. kr. i 2022–2025 til en ny pulje, som skal støtte større projekter med konkrete digitale løsninger.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.