MedWatch

WHO: Omikron udgør stadig en stor risiko

Omikronvarianten af coronavirus udgør fortsat en stor risiko for folkesundheden, skriver WHO.

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

En høj grad af smitsomhed gør, at omikronvarianten af coronavirus stadig udgør en stor risiko for folkesundheden.

Det skriver Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i dens ugentlige epidemiologiske opdatering.

”Data viser konsekvent, at omikronvarianten har et større vækstpotentiale end deltavarianten med en fordoblingstid på mellem to og tre dage samt lynhurtige stigninger i smittetal, som det kan ses i flere lande,” skriver WHO.

De store stigninger i smittetal skyldes ifølge WHO formentlig, at varianten er mere modstandsdygtig over for antistoffer, og at varianten smitter mere end tidligere varianter.

De spæde data fra lande som Storbritannien, Sydafrika og Danmark antyder, at smitte med omikron kan give anledning til mildere sygdomsforløb.

Der er dog stadig ikke fyldestgørende data, der kan sige noget endeligt om, hvor alvorligt et sygdomsforløb omikron giver anledning til.

Det vides endnu heller ikke, hvordan folk reagerer på omikronsmitte, hvis de allerede tidligere har været smittet med coronavirus.

Ifølge WHO skete der i sidste uge en stigning i antallet af nye smittetilfælde på 11 procent på verdensplan sammenlignet med ugen forinden.

Samtidig blev der registreret omtrent lige så mange nye dødsfald som ugen før

”Det svarer til lige under fem millioner nye smittetilfælde og godt 44.000 dødsfald,” lyder det fra WHO.

Omikronvarianten blev kort tid inden jul den dominerende variant af coronavirus i Danmark.

Også i Storbritannien er omikron nu den mest udbredte form for coronavirus. Mandag sagde den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, at ni ud af ti nye smittetilfælde var med omikron.

Mere fra MedWatch

CHMP blåstempler ni nye lægemidler i maj

Den europæiske lægemiddelkomite, CHMP, har på dets møde i maj indstillet ni nye lægemidler til godkendelse samt anbefalet, at seks midler kan tages i brug på nye måder. To midler afvist.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier