MedWatch

Lars Gaardhøj fortsætter som formand i Region Hovedstaden

Et bredt flertal har peget på Lars Gaardhøj (S) som regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Lars Gaardhøj (S) fortsætter som regionsrådsformand i Region Hovedstaden. En post, han overtog fra Sophie Hæstorp Andersen (S) i august. | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lars Gaardhøj (S) fortsætter som regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Lars Gaardhøj har været regionsrådsformand i Hovedstaden siden 1. august, hvor han overtog posten fra Sophie Hæstorp Andersen (S).

Nu fortsætter han på posten de næste fire år, efter at et bredt flertal bestående af De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har peget på ham som regionsrådsformand.

"Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i regionsrådet, og at Socialdemokratiet blev det største parti blandt vælgerne."

"Når de røde og blå partier arbejder sammen, kan vi finde de bedste og mest holdbare løsninger for borgerne."

"Det skaber et fornuftigt grundlag for det politiske arbejde de kommende år i Hovedstaden," siger Lars Gaardhøj i pressemeddelelsen.

Ved det netop overståede valg er Socialdemokratiet, der hidtil har været det største parti, gået fire mandater tilbage. Dermed har partiet ni pladser i regionsrådet.

De Konservative har fået flest mandater. Partiet går fem mandater frem og har dermed ti pladser i regionsrådet.

Trods fremgangen til De Konservative har det altså ikke været nok til at skubbe Socialdemokratiet væk fra formandsstolen.

Med støtte fra bare Enhedslisten, De Radikale og SF har Socialdemokratiet 24 mandater og dermed flertal.

Det kræver 21 mandater for at få flertal i regionsrådene.

Lars Gaardhøj bliver ny regionsrådsformand i hovedstaden

Overblik: Kampen om formandskabet i regionerne

Life science-selskaber lobbyer forud for kommunal- og regionsrådsvalget 

Mere fra MedWatch

CHMP blåstempler ni nye lægemidler i maj

Den europæiske lægemiddelkomite, CHMP, har på dets møde i maj indstillet ni nye lægemidler til godkendelse samt anbefalet, at seks midler kan tages i brug på nye måder. To midler afvist.

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier