MedWatch

Medicinalbranchen holder hånden under dansk industri

Væksten i dansk industris produktion er pæn, men kun fordi medicinalindustrien trækker væksten op.

Foto: Finn Frandsen

Langt størstedelen af væksten i produktionen inden for dansk industri kommer fra life science-branchen, for mens den samlede stigning i produktionen i august var på 5,1 pct., så steg produktionen i medicinalindustrien med hele 30,1 pct., hvor stigningen primært kan tilskrives produktion til lager.

Det skriver Børsen.

"Medicinalproduktionen står for nogle helt vanvittige månedlige udsving og bærer samtidig en tung vægt i industriens produktionsindeks, og derfor kan medicinalproduktionen forstyrre opfattelsen af den underliggende udvikling i den danske industri," siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Hvis man ser helt bort fra medicinalindustrien, så faldt den samlede industriproduktion faktisk med 2,7 pct. i august, så hvis man ifølge Jeppe Juul Borre tager "guldkalven" ud af ligningen imponerer den øvrige del af industrien ikke synderligt.

Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, forventer, at den globale efterspørgsel efter varer vil aftage, og at efterspørgslen vil flytte mod tjenester, der har været underdrejet under pandemien på grund af politiske restriktioner.

Derfor vil mindre konjunkturfølsomme dele af dansk industri som medicinalbranchen ifølge seniorøkonomen også fremadrettet stå for at trække væksten.

 

Mere fra MedWatch

Johnson & Johnson misser forventningerne til salget

Selvom der er blevet solgt utallige Johnson & Johnson-vacciner mod covid-19, og Genmab-midlet Darzalex også har spædet godt til i kassen, så præsterer selskabet dårligere end analytikerne ventede i tredje kvartal.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier