MedWatch

Danskerne bruger stadig mindre antibiotika

Særligt under coronapandemien er brugen af antibiotika i private hjem faldet, viser ny opgørelse.

Foto: Thomas Borberg

De seneste ti år er brugen af antibiotika faldet både hos mennesker og dyr.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Opgørelsen kommer hvert år.

Af den fremgår det, at danskere i 2020 brugte 22 procent – godt en femtedel - mindre antibiotika end for ti år siden.

Det er lykkedes gennem forskellige initiativer for at sænke brugen af antibiotika. Blandt andet at lægerne udskriver recepter til patienterne, men siger, at de skal vente med at få udleveret medicinen.

"Relativt mange infektionssygdomme går over af sig selv, især hvis man er relativt rask," siger Brian Kristensen, der er sektionsleder ved afdelingen for infektionsepidemiologi og forebyggelse ved SSI.

Derfor kan det betale sig for nogle at vente og se, om kroppen selv kan bekæmpe sygdommen.

Sammenlignet med 2019 er danskernes antibiotikaforbrug faldet med syv procent. Og det er en tydelig effekt af coronapandemien, hvor nedlukningerne af samfundet holdt mange infektionssygdomme i dvale, lyder det fra SSI.

Også brugen af antibiotika hos dyr er generelt set faldet over de seneste ti år.

Mens de stadig bruges til kæledyr, er brugen af de såkaldt kritisk vigtige antibiotika blevet fuldstændigt udfaset i landbruget. Det sker, for at mennesker kan få gavn af antibiotikaen i stedet.

"Det er en interessant milepæl, at vi nu er helt fri for brugen af den type antibiotika hos dyrene," siger Birgitte Borck Høg, der er specialkonsulent på Fødevareinstituttet på DTU.

Hvis der bliver brugt for meget antibiotika i dyr, kan bakterier udvikle resistens over for antibiotikaen. Og det bliver et problem, hvis den samme form for antibiotika skal kunne bruges til at behandle mennesker, som er smittet med de resistente bakterier, fortæller Birgitte Borck Høg.

Mere fra MedWatch

Johnson & Johnson misser forventningerne til salget

Selvom der er blevet solgt utallige Johnson & Johnson-vacciner mod covid-19, og Genmab-midlet Darzalex også har spædet godt til i kassen, så præsterer selskabet dårligere end analytikerne ventede i tredje kvartal.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier