Bilka og Føtex slår dørene op for tilbud om vaccination

Med et tilbud om coronavaccination i Bilka og Føtex melder virksomheder sig i kampen for flere vaccinerede.
Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
af ritzau

Slutspurten i vaccinationsindsatsen er sat ind. Derfor vil virksomheder og organisationer i de kommende uger deltage i indsatsen.

Blandt andet vil der i udvalgte Bilka- og Føtex-butikker være tilbud om coronavaccination 11. september.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er lokalt forskel på, hvor mange der bliver vaccineret. Især unge har ikke fået første stik, siger styrelsens direktør, Søren Brostrøm, i pressemeddelelsen.

"Vi vil gerne sikre, at tilbuddet om vaccination er så tilgængeligt som muligt, så der for eksempel er mulighed for at få et stik, samtidig med at man ordner sine indkøb eller andre daglige opgaver. Samtidig har detailhandlen rigtig mange unge medarbejdere, og her kan branchen være med til give unge den information, de har brug for, til at træffe deres valg om vaccination," lyder det.

Nogle virksomheder vil tilbyde vaccination på arbejdspladsen.

Desuden vil idrætsorganisationer som DGI og DIF samt brancheorganisationer som SMVdanmark informere deres medlemmer om muligheden for at blive vaccineret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også