MedWatch

Farmaindustrien bekæmper lige så stille global skatteaftale

Topchefer, lobbyister og konsulenter fra medicinalindustrien er i færd med at mobilisere en fælles indsats mod en ny global selskabsskat. Det skriver Wall Street Journal.

Det økonomiske forum OECD kunne tidligere på måneden oplyse, at 130 lande er enige om en plan for at reformere internationale skatteregler. | Foto: Britta Pedersen/AP/Ritzau Scanpix

Medicinalindustrien er i gang med at bekæmpe, hvad der er en trussel mod virksomhedernes bundlinje: En global aftale om harmonisering af selskabskatten.

Opråbet fra medicinalvirksomhederne lyder på, at industrien, der har formået at skabe vacciner mod coronavirusset, ikke skal beskattes yderligere.

Det skriver Wall Street Journal.

Topchefer, lobbyister og konsulenter fra medicinalindustrien er i færd med at mobilisere en fælles indsats mod en ny global selskabsskat.

Tidligere på måneden blev 130 lande enige om at skitsere en aftale, der blandt andet vil indføre en minimumsselskabsskat på 15 pct. i de pågældende lande.

Hvis aftalen gennemføres, vil det ifølge avisen samtidig betyde, at muligheden for international skatteundgåelse mindskes.

Flere store virksomheder har meddelt, at de støtter aftalen, fordi det forenkler beskatningssystemet på det globale plan, skriver Wall Street Journal.

Nu forsøger de farmaceutiske virksomheder dog at skubbe den anden vej, for at slippe uden om den store skatteændring.

Det sker blandt andet til private branchemøder og debatter med amerikanske kongresmedlemmer i Washington, hvor særligt industriens rolle under coronapandemien bliver anvendt som middel.

"Vi var dem, som gik forrest på globalt plan, da det blev nødvendigt at reagere på denne pandemi," lyder budskabet fra en topchef fra et lægemiddelfirma ifølge Wall Street Journal.

USA ser global skatteaftale som en fordel for alle

130 lande indgår stor aftale om at reformere skatteregler 

Danske virksomheder: Der er fordele ved en bund under selskabsskatten 

Mere fra MedWatch

Bioneer indgår partnerskab med Novo-støttet DTU-forskningsenhed

Kontraktforskningsvirksomheden Bioneer har indgået et strategisk partnerskab med DTU-baserede og Novo-støttede National Biologics Facility (NBF), som yder services for medicinalfirmaer fra tidlig opdagelse af lægemidler til præklinisk udvikling. Med aftalen fordobler Bioneer sin proteinproduktionskapacitet, og faciliteter til at fremstilling bygges nu hos både NBF og Bioneer.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier