MedWatch

Brostrøm efter lav smitte: Relevant at diskutere mundbind

Onsdag skal der forhandles om genåbning. Brostrøm siger til TV 2, at brugen af mundbind kan overvejes.

Søren Brostrøm åbner nu mulighed for, at man kan skrue ned for brugen af mundbind. | Foto: Jens Dresling

Ifølge Sundhedsstyrens direktør, Søren Brostrøm, er tiden inde til at overveje brugen af mundbind. Det siger han til TV 2.

Det skyldes, at der er lav smitte i samfundet, få personer er indlagt, og at flere efterhånden er vaccineret mod covid-19.

"Det gør, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge," siger han til mediet uden at komme med et konkret tidspunkt.

Siden slutningen af august har der skullet bruges mundbind, når man rejser med den kollektive transport i Danmark. Siden er kravet blandt andet blev udvidet til at gælde i butikker, og når man er indendørs på restauranter, hvilket stadig gælder.

Men det kan altså ifølge Søren Brostrøm nu være relevant at diskutere brugen.

I USA blev anbefalingerne om brugen af mundbind lempet i midten af maj, så det nu kan droppes langt de fleste steder - både uden- og indendørs. Det skete, da omkring 35 procent af befolkningen var vaccineret mod covid-19.

Cirka fire ud af ti danskere har fået mindst et vaccinestik, efter at de første danskere fik den første dose 27. december. Snart har hver fjerde - lige nu 23,2 procent - fået begge vaccinestik og er dermed færdigvaccinerede.

Onsdag mødes partierne bag aftalen om genåbning for at forhandle om en yderligere lempelse af restriktionerne.

22. marts indgik langt de fleste af Folketingets partier en aftale om, at samfundet skulle genåbne i flere etaper. Nu skal de altså mødes for at forhandle om en yderligere genåbning.

Her siger Søren Brostrøm til TV 2, at han forventer, at blandt andet mundbind vil blive debatteret. Han vil dog ikke erklære pandemien for overstået endnu:

"Vi har stadig en epidemi i Danmark, der potentielt kan blusse op, og vi kan frygte lokale udbrud, som vi har set i Aalborg," siger han til mediet.

Mere fra MedWatch

Tidligere storaktionær holder døren på klem for ny investering i Orphazyme

Venturefonden Sunstone, der for nyligt solgte ud af sine aktier i Orphazyme, afviser ikke på et senere tidspunkt igen at skyde penge i selskabet, der torsdag fik en kold skulder af FDA til selskabets NPC-kandidat. Men fondens formål gør en geninvestering til en svær øvelse, lyder det fra general partner, Sten Verland.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier