MedWatch

WHO gør klar til reformer efter international coronakritik

Sundhedsministre fra 194 medlemmer af WHO samles den 29. november for at drøfte en mulig pandemitraktat.

Foto: Denis Balibouse/REUTERS / X90072

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har mandag besluttet at overveje en række anbefalinger om omfattende reformer i organisationen. Det sker på et tidspunkt, hvor WHO kæmper for at koordinere globale reaktioner på coronaviruspandemien.

Det oplyses samtidig, at sundhedsministre fra de 194 medlemslande vil samles den 29. november. Her skal de drøfte en mulig international traktat om at ruste verden bedre til at håndtere pandemier.

"Vi byder de anbefalinger, som er fremsat i resolutioner og i internationale aftaler, velkommen," siger WHO's direktør for krisehåndtering, Mike Ryan.

Det uafhængige internationale panel IPPPR kom tidligere i denne måned med kraftig kritik af WHO. Ifølge panelet er coronakrisen blevet forværret af en stribe dårlige beslutninger i forbindelse med udbruddet af det smitsomme virus.

Panelet har anbefalet en række reformer og forbedringer af WHO.

WHO erklærede 30. januar udbruddet for en international krise. Det burde dog være sket noget før, skriver det uafhængige panel.

I rapporten lyder det desuden, at mange regeringer ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på, at WHO's erklæring af en international krise er organisationens "højest mulige alarm".

WHO's medlemslande anmodede i maj sidste år om, at et uafhængigt panel skulle gennemgå håndteringen af virusudbruddet.

"For panelet står det klart, at en kombination af ringe strategiske beslutninger, manglende vilje til at håndtere ulighed og et ukoordineret system skabte en giftig cocktail, der tillod, at pandemien udviklede sig til en katastrofal humanitær krise," lyder det i rapporten.

Formænd for panelet er New Zealands tidligere premierminister Helen Clark, der også er tidligere chef for FN's udviklingsprogram, UNDP, og Ellen Johnson Sirleaf, der er tidligere præsident i Liberia og nobelprismodtager.

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 33

Tirsdag, onsdag og torsdag stod i regnskabernes tegn. Tirsdag morgen nedjusterede Demant, onsdag kom Lundbeck og Coloplast med kvartalstal, og torsdag valgte GN, ligesom konkurrenterne, også at nedjustere. Gik du glip af noget?

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier