MedWatch

Coronavacciner uddelegeret til apoteker og detailkæder

Den amerikanske regering får assistance fra blandt andet apoteker til at vaccinere landets befolkning.

Foto: JOHN GRESS/REUTERS / X01637

Detailgiganten Walmart står til at blive en af de største distributører af vacciner mod covid-19 i USA, efter at den amerikanske regering har hentet assistance fra apoteker for at få udrullet vaccinen.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Flere amerikanske detailkæder eller apoteker som CVS, Walgreens og Kroger begyndte sidste uge at give vacciner mod covid-19 i alle delstater.

Den amerikanske regering har indtil videre planer om at stille omkring en million doser for apotekerne, hvoraf Walmart ifølge en talskvinde ventes at modtage omkring 200.000 af dem.

Årsagen til, at Walmart modtager en femtedel af vaccinerne, skyldes, at kæden har omkring 5000 butikker fordelt over USA, hvoraf cirka 4000 er i områder, der af den føderale regering er defineret som "medicinsk underforsynede områder."

Vaccinerne stilles gratis til rådighed for Walmart og andre kæder. Også borgerne modtager vaccinerne kvit og frit, mens det ventes, at der vil være en mindre indtægt fra forsikringsselskaberne.

Omkostningerne ventes ellers at være pålagt apotekerne, forklarer Lisa Smith, der er direktør for sundhed i Walmart, til avisen.

I stedet ventes kæder som Walmart at tjene på anden vis ved at udføre vaccinerne - blandt andet ved at oprette patientprofiler fra borgere, der ikke ellers ville have besøgt butikkerne.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier