MedWatch

OVERBLIK: Genåbningen af Danmark fremrykkes – se listen her

Alle partier er enige om en aftale om en udvidelse af genåbningens fase 2. Nogle områder må åbne straks.

Foto: Claus Bech//

Sent onsdag aften er alle Folketingets partier blevet enige om en udvidelse af genåbningens anden fase.

Læs her, hvad fase 2 bliver udvidet med:

* Inden 29. maj vil regeringen fremlægge en plan for en "kontrolleret og gradvis genåbning" af sommerturismen. Tidligere skulle svaret om grænsen falde senest 1. juni.

* Hen over sommeren vil partierne lempe forsamlingsforbuddet. Som hele tiden planlagt hæves forsamlingsforbud 8. juni til 30-50 personer. Her skal også udkomme klarere retningslinjer for bryllupper, konfirmationer og lignende.

* Fra mandag 25. maj udvider regeringen listen over anerkendelsesværdige formål. Udlændinge med fast ophold i Tyskland eller et af de nordiske lande, som ejer et sommerhus i Danmark, må indrejse fra mandag. Desuden må kærester, bedsteforældre fra samme områder, samt forretningsfolk krydse grænsen.

Disse ting må åbne straks:

* Kulturaktiviteter som museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier (skulle have ventet til fase 3, som begynder 8. juni)

* Zoologiske haver og botaniske anlæg (skulle have ventet til fase 3, som begynder 8. juni)

Disse ting må åbne 27. maj:

* Udendørs forlystelsesparker

* Sommeraktiviteter for børn og unge

* Voksenuddannelse, herunder målrettet ledige og sprogcentre

* Offentlige forskningsaktiviteter, som kræver tilstedeværelse

* Højskoler

* Fuld åbning af DR og TV2

* Ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsuddannelser

* Videregående uddannelser kan afvikle mundtlige eksamener fysisk og undervisning, der kræver fremmøde

* Foreningsliv som aftenskoler, musik- og kulturskoler (dog med restriktioner i forhold til blandt andet korsang) og spejdere

* På grund af store regionale forskelle på udbredelsen af coronavirus kan den fysiske tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor, bortset fra i Region Hovedstaden og Region Sjælland

* Partierne er enige om at afvikle eller tilrettelægge retningslinjer for besøgs- og aktivitetsrestriktioner på eksempelvis plejehjem, hospice og bosteder

Disse ting må ikke åbne:

* Natteliv, diskoter og spillesteder (kan åbne i fase 4)

* Fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller

* Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet (åbner i fase 4)

Disse ting er åbnet:

* Vuggestuer, børnehaver, fritidsinstitutioner og skoleelever fra 0. til 5. klasse (fase 1)

* Gymnasiale uddannelser for elever på de afsluttende niveauer (fase 1)

* Liberale erhverv som frisører, tatovører, fysioterapeuter, tandlæger, psykologer og køreskoler (fase 1)

* Detailhandel (fase 2)

* Caféer og restauranter (fase 2)

* 6-10. klasser og klubtilbud (fase 2)

* Undervisning og eksamen med krav om fysisk fremmøde (fase 2)

* Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og forberedende grunduddannelse (fase 2)

* Flere privatansatte møder fysisk ind på arbejde (fase 2)

* Professionel idræt uden tilskuere (fase 2)

* Ind- og udlån på biblioteker (fase 2)

* Udendørs idræts- og foreningsliv (fase 2)

* Folkekirken og trossamfund (fase 2)

* Efterskoler (fase 2)

* Zoologiske anlæg, hvis transport foregår i bil (fase 2)

* Flere offentligt ansatte på arbejde, herunder forsvar, politi, socialområdet, tilsyn med videre (fase 2)

Kilde: Statsministeriet.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier