Mandag trådte den 43-årige amerikaner Jennifer Haller ind på en klinik i Seattle og lagde overarm til den første menneskelige afprøvning af en vaccine mod den verserende coronavirus.

Jennifer Haller blev således den første deltager i et fase 1-studie med biotekselskabet Modernas eksperimentelle coronavirusvaccine MRNA-1273 – en situation, hun selv beskriver som "crazy" i et interview med den amerikanske tv-station MSNBC.

"Jeg ved, at vi alle føler os så hjælpeløse, og jeg er så glad for, at jeg kan gøre noget," siger Jennifer Haller til MSNBC.

"Det er stort, at jeg har fået chancen for at hjælpe med at redde liv. Og hvis det her viser sig ikke at være den rigtige vaccine, så er jeg i det mindste en del af processen," siger hun videre.

I fase 1-studiet afprøver Moderna først og fremmest, om MRNA-1273 er sikker for mennesker at benytte, før yderligere studier skal fastslå, om vaccinen også er effektiv.

Adspurgt hvad hun tænker om risiciene ved at deltage i studiet, svarer Jennifer Haller:

"Der er jo en stor ubekendt i at den (vaccinen, red.) aldrig har været afprøvet på et menneske. Men jeg er med på den. Jeg er klar."

Hun fortæller, at hun nu fører daglig logbog over de bivirkninger, hun mærker, og er i hyppig kontakt med forskerne bag studiet. Og så fortæller hun, at hun får mange positive reaktioner fra både familie og fremmede.

"Nogle i min familie er bekymrede over det, men jeg har fået fantastisk meget kærlighed fra venner og familie, og der er fremmede, der har takket mig på Facebook. Jeg er bare taknemmelig over, at jeg kan være med," siger Jennifer Haller.

Først klar om et år

Moderna er langt fra det eneste selskab, der arbejder på at udvikle en vaccine imod coronavirussen, men det er det eneste selskab, der er nået så langt med udviklingen, at det afprøver vaccinen på mennesker.

Det tager dog tid at udvikle og afprøve en vaccine. Anne Rimoin, der er professor i infektionssygdomme og epidemiologi på University of California, Los Angeles, siger til MSNBC, at det vil tage mindst et år at få en vaccine klar til offentligheden.

"Derfor kan vi heller ikke bare sætte vores lid til en vaccine," siger Anne Rimoin til MSNBC.

"Vi er nødt til at bruge vores energi på social distancering, at sikre at hospitaler ikke bliver overbelastede, og at alle gør deres for at forsinke virussens spredning," siger hun videre.

Sideløbende med udviklingen af vacciner arbejder flere medicinalselskaber også på at udvikle medicin mod selve sygdommen, som coronavirussen forårsager – også kaldet covid-19.

De mest fremtrædende midler, der bliver afprøvet mod selve sygdommen, er Gileads aflagte ebola-middel remdesivir og Abbvies hiv-middel Kaletra, mens kinesiske myndigheder også har anbefalet Roches inflammationsmiddel Actemra til symptombehandling.

Ingen almindelig vaccine

Modernas vaccine er ikke nogen almindelig vaccine.

En traditionel vaccine fungerer ved at introducere en svækket version af en virus i kroppen, som immunforsvaret reagerer på ved at producere antistoffer, der så i fremtiden angriber virussen, hvis den skulle komme igen.

Men Modernas spidskompetence er det såkaldte messenger RNA eller bare mRNA, der kort fortalt fungerer som en slags opskrift til kroppens celler om, hvordan cellerne skal producere forskellige molekyler.

MRNA-1273 fungerer således ved at få kroppens celler til selv at producere et molekyle – et antigen – der ligner den virus, der vaccineres imod, hvilket immunforsvaret så tilsvarende reagerer på ved at producere antistoffer.

Det er en virkningsmekanisme, som Jennifer Haller kalder "awesome."

Ideen er, at det skal give færre bivirkninger og være mere effektivt end en traditionel vaccine, men ingen af Modernas vacciner har endnu bestået kliniske studier, så det er uvist, hvor effektiv tilgangen er.

Forskere prøver første mulige coronavaccine på et menneske

Moderna tester coronavaccine i første kliniske studie

Moderna vil hente 3,4 mia. kr. – aktien er steget 19 pct. på coronavirusvaccine