MedWatch

Ministerium og Antibiotikaråd udgiver inspirationskatalog til at forebygge resistens

Et nyt inspirationskatalog fra Sundheds- og Ældreministeriet og Det Nationale Antibiotikaråd samler 20 konkrete forslag til at sikre, at der ikke bruges antibiotika, som kunne være undgået. Det skal mindske en stigende forekomst af antibiotikaresitens.

En stigende forekomst af antiobiotikaresistente bakterier giver problemer over hele verden. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

Sundhedsprofessionelle kan i dag finde inspiration til at forebygge antibiotikaresistens i et nyt idekatalog, der har samlet de bedste erfaringer og projekter fra hele landet.

Bag idekataloget står Sundheds- og Ældreministeriet og Det Nationale Antibiotikaråd.

"Det estimeres, at der allerede i dag på verdensplan dør omkring 700.000 mennesker hvert år af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Og WHO anslår, at det vil vokse til 10 millioner mennesker årligt i 2050, hvilket er flere, end der i dag dør af kræft. Verdensbanken kalder truslen "en langsom tsunami"," skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Kataloget er udarbejdet til ansatte i småbørnsområdet, ældreplejen, almen praksis og hospitalsvæsenet, der i kataloget kan finde 20 konkrete forslag til at sikre, at der ikke bruges antibiotika, som kunne være undgået.

Flere selskaber bekæmper resistens

Kampen mod antibiotikaresistens har over de senere år fået fornyet kraft.

Blandt andet har Novo Nordisk Fonden sammen med Novo Holdings oprettet Repair Impact Fund, der med et budget på samlet 1 mia. kr skal skyde penge i cirka 20 europæiske og amerikanske selskaber, der arbejder med udviklingen af nye behandlingsmetoder, der kan afhjælpe en stigende resistens over for kendte antibiotika. Blandt de foreløbige modtagere er danske Minervax, amerikanske Entasis og britiske Procarta Biosystems.

Derudover arbejder flere selskaber på nye behandlinger, der imødegår problemerne med den stigende antibiotikaresistens.

For nylig startede Britiske Glaxosmithkline fase 3-forsøg med en helt ny klasse af antibiotika, og på dansk jord har også biotekselskabet Scandion Oncology opdaget en ny behandlingsmulighed mod antibiotikaresistente bakterieinfektioner.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier