MedWatch

Linak-milliardær vil droppe planer om erhvervsdrivende fond

Hvis regeringens planer om et skatteindgreb overfor de erhvervsdrivende fonde går igennem, vil Linaks ejer, Bent Jensen, droppe planerne om at starte sin egen fond.

Foto: Finn Frandsen

Regeringen barsler med en lov, som skal lokke flere virksomhedsejere til at overdrage hele eller dele af deres selskaber til en erhvervsdrivende fond i stil med Lundbeckfonden eller Novo Nordisk Fonden. Men ifølge Bent Jensen, ejer af milliardforetagenet Linak, kan forslaget i stedet være ansvarlig for, at de nye potentielle fonde får dødsstødet.

Det skriver Børsen.

Forslaget ligger nemlig an til at afskaffe holdingmodellen, hvor en virksomhedsejer frit kan overdrage aktierne til sin virksomhed til en fond via deres holdingselskab. Det betyder, at fonden kan blive etableret skattefri. Men under den nye lov vil det koste 22 pct. i avanceskat af værdien af de aktier, som bliver overdraget.

"Vi har pønset på at lave en fond i mange år, men med de her regler gør vi det ikke. Det er mærkeligt, at regeringen gør det, for de vil så gerne have, at virksomhederne laver fonde,” siger Bent Jensen.

Bent Jensen bliver bakket op af flere skatteeksperter fra de store revisionshuse, organisationer og universiteter, der mener, at regeringen kopierer fejl fra Sverige, hvor netop en ændring i fondsbeskatningen har medført, at der ikke stiftes nye fonde. Derudover har de erhvervsdrivende fonde mistet meget af deres betydning.

Linak-milliardæren Bent Jensen raser over arveafgift: "Det er ondskab"

Magtfulde erhvervsfonde får større indflydelse på Danmarks kurs

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier