MedWatch

Trump afviser penge fra medicinalindustrien til sin kommende præsidentkampagne

Den amerikanske præsident Donald Trump melder nu ud, at han fuldstændig afstår fra alle donationer fra medicinalindustrien til sin kommende præsidentkampagne i 2020.

Den amerikanske præsident Donald Trump vil ikke længere have penge fra medicinalindustrien til hans politiske kampagner. | Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Leah Millis

Flere amerikanske politikere har i øjeblikket rettet et kritisk blik på medicinalindustrien, og den amerikanske præsident Donald Trump er bestemt ingen undtagelse.

Under en tale i Atlanta i sidste uge ved en konference om heroinmisbrug lagde præsidenten yderligere afstand til branchen og sagde blandt andet, at donationer fra medicinalindustrien ikke vil være velkomne i hans kommende politiske præsident-kampagne næste år.

Det skriver branchemediet Fiercepharma.

Donald Trump sagde yderligere, at branchen "skulle holdes ansvarlig" for dens rolle i den ulovlige distribution og markedsføring af opioider til amerikanere.

"De har ikke givet til min kampagne, og jeg vil ikke have deres penge. De gav til en masse andre kampagner, og det er problemet," sagde præsidenten.

Selvom Donald Trump er kendt for både at kritisere industrien i taler og på det sociale medie Twitter, har han dog tidligere, både før og efter hans præsidentkampagne i 2016, modtaget penge fra medicinalbranchen.

Ifølge det amerikanske Center for Responsive Politics modtog præsidentens kampagne 386.862 dollar fra industrien, hvilket dog er ca. en fjerdedel af de 2.664.585 dollar, som den demokratiske kandidat Hillary Clinton modtog til hendes kampagne.

Efter Donald Trump blev præsident modtog han en check fra medicinalgiganten Pfizer på en mio. dollar.

Branchekritikeren Bernie Sanders stiller op til præsidentvalget i USA

Medicinalselskaber kan vinde på Trumps hidtil hårdeste slag mod høje medicinpriser 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier