MedWatch

Ny opgørelse: Medicinrådet siger nej til ny medicin cirka hver tredje gang

Når Medicinrådet skal vurdere ny medicin bliver det til et nej eller et delvist afslag i cirka hver tredje sag, viser en ny opgørelse fra rådet. Patientforeninger udtrykker bekymring. Pengene kommer ikke fra et bundløst kar, lyder det fra Steen Werner Hansen, formand for Medicinrådet.

Foto: Bo Svane/POLFOTO/arkiv

Alt for ofte har Medicinrådet nej-hatten på, når det kommer til at godkende ny medicin. Sådan lyder kritikken fra en række patientforeninger i Berlingske.

Kritikken og bekymringen er baseret på en ny opgørelse fra Medicinrådet, der viser, at i cirka hver tredje sag bliver der givet et nej eller et delvist afslag. Opgørelsen viser, at rådet, siden det blev etableret 1. janiar 2017, har vurderet 62 sager. 17 gange er der blevet sagt nej, og i fem tilfælde er der givet et "både-og"-stempel, hvor lægemidlet anbefales til nogle og ikke andre. 35 gange er et lægemiddel blevet anbefalet som mulig standardbehandling.

"Rådet har for meget fokus på økonomien. Det overskygger indimellem fagligheden og har i nogle tilfælde betydet, at nogle patienter ikke har fået adgang til en ny medicin, som vi mener ville have gavnet dem," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter, til Berlingske.

Også hos Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen er der utilfredshed med rådets vurderinger.

En af de to formænd for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, peger på, at pengene skal komme et sted fra, og når man tager ny medicin i brug, så tager man pengene fra andre patienter.

"En engelsk undersøgelse har vist, at for hver gang man bruger 300.000 kroner på at vinde et kvalitetsjusteret leveår, så er der to andre kvalitetsjusterede leveår et andet sted i sundhedsvæsenet, der forsvinder. Vi får jo ikke pengene fra et bundløst kar. Derfor er det meget sandsynligt, at andre patienter kommer til at betale," siger Steen Werner Hansen til Berlingske.

Regioner: Medicinrådet mangler eksperter – ikke penge

Medicinrådet åbner for brug af psoriasismiddel

Medicinrådet sætter tre nye behandlingsvejledninger i gang

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier