Bioporto ser næsten uændret driftsunderskud i 2023

Væksten bliver begrænset i 2023, og underskuddet på driften vil derfor være fortsat stort, forudser Bioporto.
Foto: Bioporto/pr
Foto: Bioporto/pr
af marketwire

Bioporto spår begrænset vækst i salget i 2023 og derfor også et fortsat relativt stort underskud på driften.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen onsdag aften.

Bioporto spår således en omsætning i 2023 på 30-33 mio. kr., hvilket skal sammenlignes med en foreløbig opgørelse, også lagt frem onsdag, om et salg på 29 mio. kr. sidste år.

Underskuddet på driften, EBITDA, ses samtidig lande i 60-65 mio. kr. i år, mens det for 2022 tilsvarende foreløbigt er opgjort til et tab 67 mio. kr.

Prognosen antager ”minimal vækst” på markedet i USA, mens sundhedsmyndighederne, FDA, gennemgår Bioportos ansøgning om markedsføringsgodkendelse af nyretesten Ngal.

”Bioporto inkluderer ingen indtægter efter en godkendelse i sine forventninger,” hedder det.

På omkostningssiden ventes det, at der skal bruges mindre på kliniske studier i år end i 2022, men omvendt vil udgifterne til salg og markedsføring i Europa, hvor Ngal har fået det blå stempel fra myndighedernes side, stige. Det samme gælder omkostningerne til forskning og udvikling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også